tirsdag den 19. april 2011

Dansker dagen..

Vi havde besluttet os for at sove længe i dag – Det var virkelig tiltrængt, og vi sov begge til kl. 11. Herefter tog vi direkte til Wall Street for at se det berømte område af New York. Samtidig fandt vi os en Deli, at spise morgenmad på – Der var selvfølgelig live tv fra børsen i New York.
Efter morgenmaden, begav vi os mod ”the bull”, som er tyren man kan ”røre” ét bestemt sted, og så vil man få velstand og lykke fremover. Vi gik og gik (vi havde glemt vores guide bog – og jeg havde desuden glemt mit kamera og NY pass), men kunne ikke finde tyren. Pludselig gik vi bag ved nogle danske piger – Og de fortalte at vi gik i den forkerte retning. Øv.
Som I kan se på billederne var der mange mennesker.

Herefter gik turen til båden, der skulle sejle os rundt om Manhattan på en 3 timers bådtur. På vej derhen, mødte Christian en af sine gamle venner fra efterskolen – pudsigt.
Vi kom lige til tiden – Vi måtte faktisk løbe de sidste 100 meter for at nå det. Her kom vi til at stille os i en forkert kø, men heldigvis stod der nogle danskere bag os, som gjorde os opmærksomme på dette.
Ombord på båden kom vi, og det blæste en del, men udsigten var rigtig flot. Vi fik da taget en masse billeder.
Pludselig lagde jeg mærke til der sad 2 ældre damer ved vores side, og snakkede dansk. Jeg kunne høre, de havde lidt problemer med at forstå, hvad guiden havde sagt. Jeg hjalp dem, som den gentleman jeg er. Vi snakkede lidt med dem, og de fortalte om Apple store, og hvor flot den var – Lidt sjovt at mennesker på den alder interessere sig for sådan noget – De havde faktisk været nede for at købe Ipad, men den havde været udsolgt.
Da vi kom i land, skulle vi finde nogle løbesko til Christian’s far. Vi gik mod 5th avenue. Efter købet af løbesko, var det blevet tid til aftensmad. Aftensmaden blev spist på en Deli - Hurtigt og nemt, men jeg blev lidt for skuffet, da jeg fandt ud af min kartoffelmos var lavet af pulver!
Nu skulle vi finde en anden bestemt butik. Vi havde ikke meget tid, og vinkede hurtigt en taxi ind til siden. Desværre kom vi 10 minutter for sent, og butikken var lukket – Vi tager den bare i morgen.
Nu var klokken blevet 9, og vi tog det næste tog hjem.
I det hele taget har vi bare hørt eller set mange danskere i dag. Vi er blevet enige om, at det må være påsken som er begyndt.
I morgen står den på besøg i national museet (kendt fra ”nat på museet”), Rockerfeller center, aftensmad på planet Hollywood, og Madison Square Garden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar