tirsdag den 19. april 2011

Sidste dag i NYC

Dagen i dag startede lidt senere end forventet. Egentlig havde vi aftalt at stå op kl. 9, men det var meget hårdt at komme op.
Efter morgenmaden havde vi igen lidt problemer med at komme ud af hotelværelset, derfor kom vi først ud kl. 11.45 !!

Vi tog toget direkte til Madison Square Garden, hvor vi gerne ville have været på rundvisning – Desværre havde de lukket pga. ombygning, så vi så det kun udefra. Herefter synes vi det var blevet tid til lidt mad. Vi gik på Fridays for at få os noget middagsmad. Herefter tog vi til the Museum of National History.
Der var vildt mange mennesker og børnefamilier. Vi fik set det hele rimelig hurtigt, og var ude igen efter et par timer.
Jeg må nok indrømme, at jeg havde forventet mig mere. Egentlig var der bare en masse knogler fra dinosaurusser, og lidt forskelligt fra de gamle indianere osv.
Derudover havde jeg også set filmen ”nat på museet”, som er blevet optaget på museet. Jeg kunne ikke genkende så meget af det – Men det er jo nok filmens skyld.
Der havde været utrolig varmt inde i museet, og vi var godt trætte både i kroppen og mentalt – Vi gik alligevel til 5th avenue. På vej derhen blev vi overhælet af rigtig mange, men det var bare pga. af vores langsomme tempo.

Klokken var blevet 5.30, og vi havde besluttet os for at gå på Planet hollywood, da vi havde hørt det skulle være godt. Efter at have stået i kø i 45 min. Kom vi til – Vi er efterhånden vant til det. Jeg bestilte nogle rejer i spagetti og Christian noget Lasagne. Det gik super hurtigt, og det hele virkede meget professionelt. Vi fik maden efter 10 min., og det smagte super godt.
Da vi havde spist, tog vi det næste tog hjem.

Vi har begge været meget trætte hele dagen – Men det er jo klart, med alle de nye indtryk, som vi har fået i denne uge.

Humøret har været højt i dag. Nok fordi vi skal hjem i morgen, og fordi vi godt kunne se det komiske i, hvor trætte vi har været.
Egentlig har vi fået set alt, det vi ville, uden at stresse. Sammenlagt en rigtig god uge – Tak Christian ;)

Jeg har lidt problemer med at uploade billederne, men de skulle gerne komme imorgen.

Dansker dagen..

Vi havde besluttet os for at sove længe i dag – Det var virkelig tiltrængt, og vi sov begge til kl. 11. Herefter tog vi direkte til Wall Street for at se det berømte område af New York. Samtidig fandt vi os en Deli, at spise morgenmad på – Der var selvfølgelig live tv fra børsen i New York.
Efter morgenmaden, begav vi os mod ”the bull”, som er tyren man kan ”røre” ét bestemt sted, og så vil man få velstand og lykke fremover. Vi gik og gik (vi havde glemt vores guide bog – og jeg havde desuden glemt mit kamera og NY pass), men kunne ikke finde tyren. Pludselig gik vi bag ved nogle danske piger – Og de fortalte at vi gik i den forkerte retning. Øv.
Som I kan se på billederne var der mange mennesker.

Herefter gik turen til båden, der skulle sejle os rundt om Manhattan på en 3 timers bådtur. På vej derhen, mødte Christian en af sine gamle venner fra efterskolen – pudsigt.
Vi kom lige til tiden – Vi måtte faktisk løbe de sidste 100 meter for at nå det. Her kom vi til at stille os i en forkert kø, men heldigvis stod der nogle danskere bag os, som gjorde os opmærksomme på dette.
Ombord på båden kom vi, og det blæste en del, men udsigten var rigtig flot. Vi fik da taget en masse billeder.
Pludselig lagde jeg mærke til der sad 2 ældre damer ved vores side, og snakkede dansk. Jeg kunne høre, de havde lidt problemer med at forstå, hvad guiden havde sagt. Jeg hjalp dem, som den gentleman jeg er. Vi snakkede lidt med dem, og de fortalte om Apple store, og hvor flot den var – Lidt sjovt at mennesker på den alder interessere sig for sådan noget – De havde faktisk været nede for at købe Ipad, men den havde været udsolgt.
Da vi kom i land, skulle vi finde nogle løbesko til Christian’s far. Vi gik mod 5th avenue. Efter købet af løbesko, var det blevet tid til aftensmad. Aftensmaden blev spist på en Deli - Hurtigt og nemt, men jeg blev lidt for skuffet, da jeg fandt ud af min kartoffelmos var lavet af pulver!
Nu skulle vi finde en anden bestemt butik. Vi havde ikke meget tid, og vinkede hurtigt en taxi ind til siden. Desværre kom vi 10 minutter for sent, og butikken var lukket – Vi tager den bare i morgen.
Nu var klokken blevet 9, og vi tog det næste tog hjem.
I det hele taget har vi bare hørt eller set mange danskere i dag. Vi er blevet enige om, at det må være påsken som er begyndt.
I morgen står den på besøg i national museet (kendt fra ”nat på museet”), Rockerfeller center, aftensmad på planet Hollywood, og Madison Square Garden.

søndag den 17. april 2011

3. og 4. dag – hurtig blog.

I går brugte vi hele dagen i Woodbary outlet by! Det skulle være en af de største af sin slags i Amerika – Og den var kæmpe.
Der er ikke så meget mere at fortælle om det, udover det blev rigtig dårligt vejr – Regn og blæst. Dette kombineret med shopping poser lavet af pap og papir er ikke godt.

I dag startede vi dagen med Empire State Building. Vi prøvede at komme tidligt op, så vi kunne undgå de lange køer. Da vi kom, var der egentlig rimelig meget kø, men det gik hele tiden frem af, og efter 35 minutter, var vi i elevatoren – Efter de sædvanlige sikkerhedstjek.
Der var en helt fantastisk udsigt, som I også kan se på billederne – Desværre blæste det rigtig meget på 2 af siderne, men det kan man nok ikke undgå i disse højder.
Herefter fik vi os en lille smoothie på Starbucks, hvorefter turen gik til Ground Zero. Egentlig er det bare en stor bygge plads, men det var egentlig meget rart at se hvad der var forgået, og hvad der ville forgå. Som I kan se på billederne, var vi inde i en kirke, der mindede de omkomne. Dernæst besøgte vi også et udstillings center, som fortalte lidt om hvad der skal være i fremtiden.
Så gik vi ned til vandet/havnen, fordi vi ville med en af bådene rundt om Manhattan. Desværre var der ikke flere ture i dag – Vi gør det i morgen kl. 3. Dernede opdagede vi et stort militærmuseum, som vi alligevel kunne gå ind og kigge lidt på. Der gik helt drengerøv i den, og det var faktisk meget spændende.
På vej derned havde vi opdaget et bowlingcenter, som vi gik tilbage for at spille i. Det er lidt anderledes end i Danmark – Der er neon lys over det hele, og det er lidt mere moderne – Det minder om Natbowling.

Efter aftensmaden ville vi besøge Rockerfeller, der er endnu en kæmpe bygning. Vi fandt et sted at spise - en god omgang pasta, på en fin lille restaurant.
Da vi begav os mod Rockerfeller skulle vi gå langs Broadway, og vi fandt hurtigt en butik vi lige skulle kigge i. Da vi næsten var ved Rockerfeller, fandt jeg ud af, at jeg havde glemt mine solbriller i butikken. Tilbage igen – Heldigvis var de der. Men nu var klokken blevet for meget, og vi var trætte. Vi besluttede at vente til i morgen.
Godnat og sov godt.

fredag den 15. april 2011

Stille og rolig..

Dagen i dag startede lidt senere end forventet, fordi vi havde det lidt hårdt med at komme op.

Egentlig havde vi planlagt at sejle ud til frihedsgudinden fra morgenstunden. Men desværre blæste det en smule, og samtidig havde vi begge taget shorts på – Vejret så jo fint ud fra hotel værelset.
Planerne blev ændret, og vi startede i Madame Tussauds, som var utrolig godt – det kan anbefales. Jeg vil ikke beskrive det yderligere – Billederne siger det meste.
Herefter gik vi til Empire state building og skyride. Skyride er en attraktion, hvor man flyver rundt over New York i en simulator. Vi kom ind og fik vores billet, hvorefter vi stillede os i kø – den virkede ikke så lang. Efter 10 min. kom vi om hjørnet og kunne konstaterer at køen fortsat. Nu var den delt op i 3 grupper. For hver gruppe tog det 10 min. inden de var igennem simulatoren. Da vi kom ind af dørene regnede vi selvfølgelig med, at vi skulle ind i simulatoren, men nej. Nu kom vi ind i et meget koldt rum, hvor vi fik præsenteret top 10 attraktioner! Efter dette rum, kom vi ind i et andet rum, hvor vi skulle stå i en cirkel og høre en dame i fjernsynet fortælle om historien bag New York, hvorefter vi igen stod i kø i 10 min. for at komme ind i simulatoren.
Jeg håber ikke i er stået af! Men på dette tidspunkt var jeg langtfra tilfreds med dem. Desuden var selve simulatoren udmærket, men absolut ikke alt den ventetid værd.
Herefter var meningen af vi skulle i Empire state building. Men da vi så køen opgav vi. Den var enorm! Vi tager den en anden dag.

Vi fik os en lille sandwich, hvorefter vi gik i elektronik butik. Der lå stor en et par gader længere nede – Jeg skulle have et par PS3 spil, og Christian skulle have et kabel.
Herefter gik vi til 5th avenue. Min moster, Ina havde skrevet at der skulle være et par rigtig gode butikker, og det må jeg sige ja til. VI startede midt på gaden, og gik mod den dyre ende, hvor der skulle ligge en Apple store. Vi havde shorts på, og føltes os faktisk ikke rigtig velkommen i de forskellige butikker. De fineste af de fineste designer – You name it – havde butiks lokale på denne gader og det var ikke små butikker – der var gerne 3 etager. Vi vil komme tilbage i fint tøj, og så skal vi nok vise hvem der bestemmer.
Desuden stod vi lige pludselig foran den katolske kirke – Kæmpe stor. Vi gik ind og tændte et lys, men pludselig lukkede alle dørene, heldigvis fandt vi en smutvej ud, inden gudstjenesten gik i gang.
I det hele taget var kvarteret noget for sig selv. Kvarteret grænsede op til Central park, og hotellerne som lå på gaden ud til, så ikke helt billige ud. Vi var hjemme kl. 8 om aftenen.

Alt i alt en stille og rolig dag, hvor vi har lavet hvad vi har haft lyst til – Og samtidig lært New York meget bedre at kende. I morgen står den på Outlet center hele dagen!

torsdag den 14. april 2011

Second day in New York

Da kl. var blevet 11 havde Christian og jeg købt 7 dags metrokort og fået udleveret New York pass. Vi ventede egentlig kun på Rikke. Jeg havde inden rejsen skrevet med Rikke, og aftalt at vi skulle mødes i dag.

Vi startede med Museum of Modern Art, da det var noget som Rikke ikke havde set endnu. En lille gåtur, hvor vi bl.a. lærte hvordan gaderne hænger sammen herover – meget lærerigt! - Efter at have gået et par gader forkert fandt vi det 
På Museum of Modern Art, var der en masse skrammel. Men der var bestemt også en masse spændende billeder – bl.a. med Picasa, og nogle violiner som til tider var svære at finde på billederne. Som I kan se på billederne var der lidt af hvert.
Herefter var vi godt sultne. Vi fandt en restaurant på vejen, hvor der var buffet to go. Maden tog vi med til Times Square, hvor vi nød den ude i det gode vejr – 20 grader, skyfrit!
Vi blev enige om at gå til Central park, nu hvor vejret var herligt. Fedt, fedt, fedt. Vi fik os en lille sodavandsis, mens vi så baseball og nød solen. Dernæst gik vi til H.C. Andersen’s statue – Nu hvor han er dansk.

Det var efterhånden blevet tid til aftensmad, og vi bestemte os på at gå på Hard Rock Cafe – En meget berømt restaurant. Maden og omgivelser var fantastiske og desuden var den kæmpe stor – Vi lærte bl.a. af kloge Rikke ;), at tjenerne ikke tjener mere end 2-5 Dollar i timen – Resten er drikkepengene. På kvitteringen havde de også tilladt sig at skrive, at de forventer 18-20 % i drikkepengene – Jeg fik helt ondt af dem, og gav dem alle mine 1 Dollar sedler – selvom der manglede salt og en kniv på bordet.
Rikke kendte en god is butik – Cold Stone. Her vælger man isen, hvorefter de mixer den med tilbehør man selv har valgt. Jeg fik selv lavet en rigtig god én, desværre var jeg godt mæt – meeen, det har da ikke stoppet mig før. Vi nød isen på trappen på Times Square. Efter en times tid på trappen kiggede vi i et par butikker og fulgte Rikke til toget, hvorefter vi tog metroen hjem.
Sammenlagt en rigtig god dag, med dejligt selskab af Rikke.
I morgen står den på Sejl tur til frihedsgudinden, Empire state building og Skyride.

onsdag den 13. april 2011

Sikke en rejse!

Efter vi havde sagt farvel til alle de rare mennesker som blev i Pano, gik bus turen til Calgary, hvor vi havde lejet et hotelværelse for natten. Inden vi nåede så langt, ramte vi desværre ind i et par uheld. Bagage dørene på bussen som kørte foran os, sprang pludselig op, og så lå der 3 tasker og en guitar ude på kørebanen – UPS! Vi havde knapt nok fået ordnet problemet, før den samme bus punkterede – Eller dækket sprang faktisk. Så måtte vi vende om, og køre ned til nærmeste by. Bussen som skulle erstatte den punkterede var 2 timer væk. Bagagen var spredt over begge busser – Bl.a. var min bagage i den punkterede bus. Så måtte vi ompakke begge busser og fylde vores bus op med folk, som skulle med flyet samme dag – De resulterede i en bus med bagage over det hele – Der var simpelthen ikke plads, så nogle af taskerne måtte ligge i midtergangen, så vi måtte kravle ud af bussen – Vi havde det nu sjovt.

I Calgary gik det fint. Vi fandt hurtigt en taxi, og så var det af sted til hotellet. Vi spiste på hotellets restaurant, men da vi ville ind på vores værelse igen virkede nøglen ikke. Vi fik personalet til at kigge på det, men som housekeeping-folk fra panorama vidste vi godt, at det var døren, som var i stykker. Derfor måtte vi flytte værelse, hvorefter den stod på spa og pool.

Vi stod op kl. 05.15, hvilket ikke gjorde noget da hotellet stillede taxier til rådighed. Check in i Calgary gik fint uden nogle problemer – Der var selvfølgelig en masse sikkerhed, men det kan man jo ikke rigtig undgå. Vores fly gik til Chicago. Da vi ankom, fandt vi hurtigt ud af, at vores fly til New York var blevet aflyst.
Mens Christian prøvede at ordne det på computeren, gik jeg ud for at lede. Jeg fandt hurtigt en meget hjælpsom mand, som kunne ordne det hele – selvom kulturen og aldersforskellen gjorde at vi misforstod hinanden, til hans irritation. Vi fløj fra Chicago som først planlagt.

I New York var kl. blevet 5 da vi ankom. Der var en utrolig dårlig sigtbarhed, næsten helt ned ved jorden – Op til flere gange kunne jeg ikke se vingen på flyet pga. tåge. Vores bus kørte som planlagt, og efter en vild køretur (Folk kører jo sindsygt herover) stod vi i centrum. Taxier er der nok af, så vi tænkte at det ikke skulle blive noget problem – Desværre kan alle de almindelig taxier ikke have ski tasker med, hvilket var noget være ****. Efter 45 min. i New Yorks centrum, hvor vi forgæves gik ind på Gran Central, fandt vi en handicap taxi, som gerne ville køre os til hotellet Days Inn på Long Island.
Aftensmaden stod på Pizza fra det lokale gadehjørne og masser af vand fra 7elleven.

I morgen står den på New Yorks gader med Rikke, som gæst.
Godnat

tirsdag den 5. april 2011

Langt om længe..

Endelig tid til endnu en blog. Formentlig den sidste fra min celle her i Panorama staff accom.
Foråret er kommet til Canada, eller det har faktisk været forår i en lille måned nu. Det var lidt af en omvæltning at gå fra den totalt lydløse natur, til pludselig at høre dyr og se fugle – Bjørnene sover desværre stadig. I første omgang kom kraverne. Utroligt nok, var det dejligt at høre dem skrige i træerne. Solen skinner næsten hver dag, og da det næsten ikke blæser føles det rigtig varmt – Man får lyst til at gå i shorts. Sneen er totalt væk nede i Invermere og heroppe er der stadig sne på pisterne, og omkring ½ meter i Panorama Village. Det betyder også at sneen er dårlig, derfor står vi ikke rigtig på ski mere. Jeg er begyndt at køre lidt i Fun parken og øve mig lidt på nogle hop.
Christian og jeg har fået planlagt vores New York tur ned til sidste detalje. Det er dejligt at det er på plads. Selvom vi får rigtig travlt, bliver det en awesome tur.
Når jeg kommer til Danmark bliver der også lidt at se til. Jeg har fået invitation til min fars 50 års fødselsdag, hvilket jeg selvfølgelig glæder mig meget til – 50 år! Min fætter holder også sin konfirmation, det bliver en alle tiders dag. Jeg er efterhånden også nået til det stadie, hvor udlandet har mættet mig, og jeg glæder mig til at komme til Danmark – Ikke fordi det har været en dårlig oplevelse, for det har været fantastisk. Men nu er det tid til at komme hjem og snakke noget dansk.
I går aftes var det sidste Jam night på T-bar. Vi er kun 40 % booket denne uge. Derfor var det udelukkende staff – faktisk var T-bar fyldt kun med staff. Og der blev festet godt igennem, nu hvor folk alligevel forlader stedet om 1 uge. Og netop derfor er man også blevet lidt useriøs med arbejdet. I dag var der kun en som kom til tiden i housekeeping, og han havde sovet i Central check in under bordet. General stor blev åbnet en time for sent og mine værelseskammerater Nik og Brandon kom begge 1 time for sent.
For en uge siden tog Christian og jeg med Olivia og Jacob til Cranbrook. Hun skulle til læge med armen. Det var dejligt at komme lidt ud for Panorama. Jeg købte lidt ind og fandt en ishockey stav, som jeg købte – den skal hjem og hænge på væggen, som et minde for denne tur.
Jeg har kun 2 arbejdsdage tilbage. Jeg må også indrømme at jeg ikke tager mit job så seriøst mere – Der bliver spillet lidt Angry birds inde på værelserne.
Jeg har også fået min anbefaling fra min supervisor. Den er udmærket og skal helt sikkert med i mine fremtidige job ansøgninger.

søndag den 13. marts 2011

Pub Crawl og 25 års fødselsdag

Denne blog kan passende starte med onsdagens vilde begivenhed: Pubcrawl - Kl. 9 blev der serveret æg, bacon og en kold øl nede hos Christian og Simon. Derefter skulle vi klædes ud. Simon og Jacob havde valgt at iklæde sig julemandskostume. Christian og jeg havde valgt at finde noget farverigt tøj. Vi havde tidligere været i Invermere for bl.a. at købe plastik sværd og øl hat.
Kl. 10 var vi alle klar til at tage den første lift op. Vi var ca. 15 til at starte med. Herefter gik turen hele vejen til Summit. Allerede her var der en del som ikke kunne følge med, så da vi nåede vores 2. sted på ruten var vi 10 drenge tilbage. Derefter gik dagen fra bar til bar rundt på hele bjerget. Vi var alle steder, hvor man kunne købe øl – lige fra Great hall til Heliskiing Restaurant. Vi havde bl.a. indlagt et ”hemmeligt spot”, hvor der blev serveret dansk bornholmer snaps.
Man kan ikke undgå styrt, når man har den mængde alkohol i kroppen som vi havde, men heldigvis slap vi uden nogle alvorlige skader. For at tage et par eksempler valgte Christian at forsætte lige ud, selvom pisten drejede, derefter endte han 20 meter væk fra pisten i et rigtig vildt styrt. Chris kom til at køre ind i Jacob, så han fik skåret 3 lag bukser op og fik sig et lille snitsår på skin benet. Simon kørte i ruchebane med krykker, hvor han fik den ene krykke i hoved. Jeg faldt og slog hul på hånden, da jeg kørte ned at trapper med mine snowblades på.
På Jakepine var der Karaoke aften. Så vi skulle selvfølgelig synge. Ved et uheld væltede jeg et fjernsyn som faldt nede og smadrede. Det var også meget gammelt og stod ikke særlig smart. Det synes manageren ikke om og derfor blev vi nægtet adgang til T-bar.
… Nå ja, og jeg fik en advarsel.
Da klokken var 10 havde vi drukket konstant i 12 timer, derfor valgte vi at gå hjem i seng. Næste morgen skulle jeg først møde kl. 11, men mine tømmermænd var ikke blevet hjemme, og fulgte mig resten af dagen på arbejde!
Fredag fik vi at vide at der var ankommet danske piger til Panorama. Tilfældigvis kom de ned i butikken, da Jacob var på arbejde og så blev de inviteret på T-bar. Samtidig blev hans fødselsdag skålede ind da klokken blev 12.
Lørdag stod den på afslapning indtil Jacobs fødselsdag skulle fejres. Det foregik oppe ved grillen, hvor vi fik os nogle gode steaks og pølser efter fuldt af en masse øl. Det var også ved grillen at han fik sin første omgang kanel, da det var 25 år han fyldte. Senere på aftenen havde vi en overraskelse til ham udenfor. Han skulle drikke 6 shot af snaps, hvorefter han igen blev hevet hen i sneen og der blev drysset kanel på ham. Vi var omkring 15 som sammen gik til T-bar, hvor vi denne gang godt måtte komme ind.
I dag har den også stået på afslapning. Jeg har bl.a. ansøgt om kollegium værelse i KBH og Christian og jeg har booket mere af vores New Yorker tur, således at vi nu har købt busbillet fra lufthavnen til centrum. Vi har købt by-pass til alle attraktioner, så vi ikke skal bekymre os om hvad det forskellige koster. Flybillet er også kommet endelig på plads. Vi flyver fra New York d. 20 april, så vi er hjemme til påske frokosterne.
På onsdag skal vi danske drenge stå på langrend, og måske skøjter om eftermiddagen.

fredag den 4. marts 2011

Lost!

En lille historie fra 'hverdagen' herover i Pano.

I eftermiddags fik CCI (Central check in) et opkald som lød: "I'm lost in Panorama", hvorefter forbindelsen blev afbrudt - Jeg forstiller mig det som var det i en film.
Sidste år døde en dreng, da han kørte direkte ind i et træ, og for 3 år siden døde 3 mennesker i sommersæsonen.

Opkaldet kunne have været en joke, men heldigvis tog de ingen chancer. Det var begyndt at blive mørkt, så de skyndte sig at kalde toby creek adventure (stedet med sne scooter ture) og fik alle de ansatte til at komme over og gennemsøge Tayton for at være sikker på han ikke lå i sneen med et brækket ben. Samtidig ringede de til RK Heli skiing, som sendte 2 helikoptere i luften.
En af Helikopterne havde Infrarød kamera, og det var med dette kamera man fandt ham på bagsiden af Tayton! - Det vil sige back country, hvor man absolut ikke må være i alene og uden udstyr. Det var blevet mørkt og uden kameraet, havde det været rigtig svært at finde ham.

Han skulle eftersigende være i god behold og tilbage i Panorama village.

torsdag den 3. marts 2011

5,5 km på én arbejdsdag!

På min telefon har jeg et program, som regner ud hvor hurtigt jeg kører på ski. Gennemsnits fart, længde, tid, højde, maximal hastighed - Ligesom en GPS i bilen. Idag var den tændt mens jeg var på arbejde for at se, hvor meget jeg egentlig går.
På 9 timer og 46 minutter eksl. pause gik jeg 4,6 km. Min maximale hastighed var 11,3 km/t(det må være når jeg står i gondol liften). Jeg havde en højde forskel igennem dagen på 197 meter. Ud fra diagrammerne kan jeg se, at jeg helt klart har været hurtigst om formiddagen - Det har selvfølgelig også noget at gøre med arbejdet, men det giver alligevel en meget god indikation. Min gennemsnitlige hastighed var præcis 1 km/t.
- Desuden fandt jeg ud at det må være gå distancen på 4,6 km kombineret med den friske luft, som skyldes at jeg er meget træt hver aften efter arbejde.
Imorgen får vi rigtig travlt og derfor håber jeg min gennemsnitlige hastighed stiger en smule.

Jeg har fået min skatte papirer tilbage, og jeg får hele 274 CAD tilbage - Noget mere end forventet.

Idag gjorde jeg rent med en gut fra øst europa. Han er meget interesseret i økonomi og læser en masse engelske bøger. Når jeg er færdig med Kai Vittrup's bog, skal jeg låne en af hans.

Jeg får ikke set, så meget fjernsyn lige for siden. Det er for det meste bare mærkelig programmer de sender, som er mega kedelige - Men når man også arbejder til kl. 7.30, er der heller ikke så meget tid om aftenen.

Godnat

onsdag den 2. marts 2011

Powder dage

Så er 3 fridage gået og jeg skal tilbage til arbejdet i morgen.
Natten til mandag faldt der op til 30 cm sne, og derfor var Simon og jeg selvfølgelig tidligt ud om morgenen – Direkte på vej mod Tayton og noget blødt powder sne! Jeg skulle prøve deres snowblades, og det var måske ikke den bedste dag, at prøve dem.. Men det var til gengæld blødt at vælte selvom det skete omkring 30 gange. Og det var mega sjovt.
Aftenen stod på Grill og natten forgik på T-bar til jamnight – Det var ikke nogen god ide, da vi skulle stå på ski næste morgen kl. 9! Jeg kom op og kl. 9 stod jeg ved Mile one sammen med alle de andre som aftalt. Den her gang var det på ski, men selvom tømmermændene var enorme kom jeg igennem formiddagen. Om eftermiddagen spillede Chealsa mod Man. United, og den skulle selvfølgelig ses. Om eftermiddagen kørte Christian og jeg i irenes bil ned til Invermere for at handle ind til Pub crawl næste onsdag. Aftenen stod igen på grillmad med Simon og Christian.
I dag fik jeg endelig tid til at sove længe. Mine ben var smadret, så jeg besluttede at lade mine ski stå i skabet. Derimod har jeg fået styr på et par praktiske. Da Jacob kom hjem fra arbejde gik vi op til EE konteret og fik styr på vores skat. Det koster 40 CAD og så bliver alt ordnet. Herefter gik vi over til Lusti’s fordi jeg skulle købe Snowblades – Jeg fik nogle til 35 CAD, hvilket må siges at være en udmærket handel. Da jeg kom hjem fik jeg endelig bestilt Bartenderskole rejse! Fra d. 13/6 tager jeg en måned til Kos – hvis ikke det skal være nu mens jeg er ung, hvornår skal det så være!!
Til aftensmad kom Simon og Christian og spiste med. Planen var at vi skulle til fodbold, men vi kunne ikke køre med nogle. I stedet fik Christian og jeg bestilt ophold til Calgary, vi skal sove der i en nat og med fly den næste dag til New York.
Der vil helt sikkert komme en blog om næste onsdag! Det er dagen hvor vi holder Pub crawl, som bliver vildt.. Indtil videre har jeg kælk, plastik sværd, øl hat, snowblades og farverigt tøj – ligesom i G.N.A.R the movie.

onsdag den 23. februar 2011

Familie besøg

Så er det blevet tid til endnu en blog.. Min familie har lige været på ferie i 1½ uge. De er i dag kørt mod Calgary lufthavn. Der er sket en hel del de sidste mange dage, men jeg vil prøve at gøre det kort, for jeg skal nemlig lave boller i karry om lidt 
De ankom lørdag, og der må jeg nok indrømme at jeg blev taget på fersk gerning. Jeg havde taget bussen ned til Invermere for at købe lidt drikkelse til lørdag nat, og så kunne vi mødes samtidig. Da det var gjort fik jeg en besked fra mor, hvor hun skrev de var omkring 30 min. fra Invermere. Jeg besluttede mig derfor for, at sætte mig ind på en lille café for at spise en kanel snegl, drikke en kop varm kakao og læse lidt nyheder… Jeg havde kun lige sat mig, da Sara kom gående ind i butikken… Så var min livsstil ligesom blevet afsløret. Men det var nu dejligt, at være sammen med familien igen.
Mandag havde Jacob og jeg arrangeret en Helikopter tur for os, Olivia og Sara. Det var super sjovt, og vi fik set hele området fra luften.. Jeg havde holdt det hemmeligt for Sara, men jeg blev nødt til at afsløre det aftenen før, så jeg var sikker på hun ville med.
Herefter kom der en masse dage med ski, og efterhånden som dagene gik, blev flere og flere af pisterne overstreget med en lilla tus, så man kunne se hvor vi havde kørt.
Aftnerne gik for det meste med god mad, is til dessert og en masse spil whist. Jetlagen kunne tydeligt mærkes, men efter nogle dage kom de 3 bedre efter det..
Onsdag aften tog Sara, Christian og jeg til Invermere og spillede indendørs fodbold. Det var dejligt at få pulsen op igen efter et par måneder uden noget rigtig motion – udover ski.
Lørdag havde de lovet rigtig godt vejr, så der ringede jeg til Toby creek adventures for at booke en 3 timers tur på snescooter. Sara var med på min scooter, og mor sad bag på fars.. Det var perfekt vejr. Mor nød naturen og det gode vejr, mens vi andre 3 nok mest nød at gi’ den fuld gas.
Vi startede med lidt instruktion – vi fik bl.a. en lavine bipper på os, hvis uheldet skulle være ude. Derefter kørte vi på en snoede vej, hele vejen op af bjerget – Indimellem stoppede vi og nød naturen. På toppen var der en lille hytte, hvor der blev lavet varm kakao til os, mens vi så på de erfarne canadiere køre og lave tricks på deres snescooter. Efter pausen var det blevet tid til PLAY TIME.. Instruktøren viste os et område vi måtte køre i, og så var det ellers bare med at give den gas. Det var enormt fedt, især når man hoppede med snescooteren. Efter det tog vi turen ned igen og så var der gået 3 timer.
Søndag kørte vi os en tur. Egentlig skulle vi finde et specielt resort med flot natur osv. Men vi fandt det ikke rigtig og fik i stedet set et masse big horn får, egern, og en død elg som var blevet spist af nogle ulve.. Vejret var igen fantastisk, og det var dejligt at komme lidt ud og opleve noget andet end bare Panorama.
Mandag havde Panorama den mest travle dag på året, så alle skulle arbejde. Inkl. mig selv – De gamle og Sara tog en slap-af-dag. Men da jeg kom hjem fra arbejde havde de lavet gode bøffer med det hele.
Tirsdag tog vi til Cranbrook, som er en mellem stor by der ligger 2 timer fra Invermere. Vi havde forventet, at vi skulle gå og kigge lidt i butikker, men det havde de altså ikke. I stedet havde den 3 store indkøbscenter. Om aftenen gik vi på restaurant og fik noget rigtig godt mad. Bagefter var det blevet tid til Icehockey kampen. Det lokale hold skulle spille, og det var lidt af en oplevelse. Der var ikke så meget slåskamp som normalt, men der var rigtig god stemning.
Onsdag morgen spiste vi morgenmad sammen og kl. 11 kørte de mod Calgary. Da jeg kom hjem var drengene i gang med at gøre lejligheden fuldstændig hovedrent, fordi man kunne vinde penge, for den mest rene lejlighed. Det blev den bestemt også, og der var ikke en finger at sætte på noget. Af en eller anden grund vandt vi ikke og vi er stadig helt nede!!
Resten af eftermiddagen gik med at få styr på bus fra Panorama til Calgary når sæsonen slutter, og få udfyldt skatte papirer.
Om aftenen lavede jeg boller i Karry til Christian og jeg + 5 portioner til fryseren. Bagefter tog vi til Invermere og spille fodbold for at få pulsen lidt op.
I morgen har jeg en masse mails som jeg skal have sendt efter arbejde.

mandag den 7. februar 2011

Bedste dag!

Så er det blevet tid til endnu en blog.
What a day ! Lørdag var dagen, som skulle vise sig at blive den hidtil bedste her på Panorama! Jacob og jeg skulle tidligt op og stå på ski med Olivia og Jane. Vejret kunne ikke være bedre, skyfri himmel og en temperatur som lå på -2.
Desværre ødelagde jeg mine bindinger for 2. gang, men jeg fik dem heldigvis lavede gratis, da vi holdte frokost. Frokosten bestod af hotdogs ude i solen! Efter middag tog Jacob og jeg til Tayton – området kun med offpist. Vi gik ud til det bagerste del, og det var fantastisk. Vi havde det hele for os selv, og der var sne til livet, hvis vi trådte uden for stien.
Det tog os 2 timer og så var det blevet tid til en øl ude i solen. Vi sad tilfældigt ved bor med en gammel canadisk mand, som var vildt sjov. Han lærte os bl.a. udtrykket JAFA – Just another fucking Aussie.
Da vi havde været nede i G stor og handle ind til aftensmaden, skulle vi op i Lusti’s og snakke lidt. På vej derop går vi forbi nogle, der lød til at snakke dansk – Vi løber selvfølgelig efter dem, og det viser sig at være 2 danske piger fra KBH, som er i Canada i ½ år. Vi aftales at mødes på T-bar senere, og så var vi klar til en vild aften. 1 times tid på Lusti og så var vi på vej hjem – De laver den bedste varme chokolade på resortet.
Da vi havde spist kom Christian og Simon.
…Resten af aften er fortrolig.
I dag har den stået på snowboard hele dagen. Det var min første dag og hele min krop er helt smadret – Men jeg er blevet god!

torsdag den 27. januar 2011

Hedebølge

De seneste par dage har vi haft rigtig dårligt vejr, dvs. temparature lige over frysepunktet. I dag blev det så endnu værre..
Morgenen startede egentlig fint nok, men i løbet af formiddagen kom solen og det blev samtidig +1 til +3 grader, hvilket ikke er så godt for sneen.
Efter middag begyndte det at blæse op og det blev hurtigt overskyet. Det føltes faktisk som rigtig dansk efterår.
Da jeg gik hjem fra Simon og Christian kl 10 var det stadig plus grader og en del sne var faktisk smeltet, fordi det havde været varmt samtidig med det blæste!

Desuden var det første dag jeg oplevede blæst i Pano Village.

tirsdag den 25. januar 2011

Is og æblejuice!

Har lige købt 4 liter chokolade is til 25 DKK - og det smager super godt!
Har også lige købt 6 liter æblejuice til den nette sum af 45 DKK!

Bom!

søndag den 23. januar 2011

Back flip ulykke!

I går aftes var der Rail konkurrence. Vi skulle alligevel til Beach party på T-bar, så vi danskere gik op for at kigge.
Egentlig var det lidt kedeligt. Det var kun et par stykker af dem som virkelig kunne lave tricks. Da konkurrencen næsten var slut, var der åbenbart en af deltagerne som mente at der skulle ske noget. Han startede meget højere op end de andre, og ingen af os vidste hvad han vil lave. Han kom ned mod det lille hop med rigtig høj fart. Meningen var at han vil lave back flip – altså baglæns salto i luften. Men hoppet var for lille. Han er næsten helt rundt, men forenden af hans ski rammer landings hoppet, og han smadder hovedet ned i sneen som det første.
Først jubler publikum, men han rører sig ikke, og der bliver hurtigt helt stille. En mand løber ind til ham og for puttet noget sne i ansigtet. Det viser sig at han brækkede næsen og 2 af hans tænder røg ud af munden. Heldigvis var både ski patrol og security tilstede, og de hjalp ham hurtigt.

P.S. Jeg har kun 6 stykker ABC lakrids tilbage – Og så er jeg løbet tør for dansk slik!

torsdag den 20. januar 2011

Luksus villa og evaluering

Onsdag d. 19 kørte jeg klokken 2 med en supervisor, 2 andre QCs og en houseman ned til den kæmpe villa som vi skulle lære at tjekke. Villaen ligger nede ved den eksklusive golfklub, som har åbent om sommeren. På vej derned skulle vi lige igennem en bom, for det er jo ikke alle og en hver, som må komme ind i området.
Udefra ligner villaen et ganske almindeligt stort hus – Men det var meget mere end det. Da vi kom indenfor, fik vi lov at gå rundt at kigge. Vi startede med kælderen. Her var indrettet egen hjemmebiograf, hvor lædersæderne var sat i en oval form om fjernsynet – Der var selvfølgelig indbygget sorround sound i lædersæderne. Bag ved biografen var der et spilleområde med pool – Et af de lidt dyrere pool borde. Der var også lige et lille køkken, så man er fri for at gå op af trapperne for at lave mad.
Stueetagen bød på højt til loftet. Jeg vil gætte på der var omkring 5 meter til loftet. Fjernsynet var selvfølgelig enormt. Det var ikke særlig nyt, men kæmpe. Ved siden af lå der 10 forskellige fjernbetjeninger. Jeg gætter på det var til lys, varme, musik, spabad. Musikanlægget var super nice, og der var da også lige installeret højtalere i alle rummene, så vi kunne høre musik når vi tjekkede det.
Bag ved sofagrupperingen var der en bar. Køleskabet var ligesom de andre 2 køleskabe fyldt med sprut og drikkelse, for ejeren er alligevel så rig at han er ligeglad med om gæsterne drikker det. Køkkenet var selvfølgelig også kæmpe, og der var ikke sparet på udstyret. Ved siden af køkkenet var der en dør som førte ud til den udendørs spa pool. Fra køkkenet og stuen havde man også udsigt til en stor del af golf området.
På første sal var der egentlig kun soveværelser. Master soveværelset var enormt, og det dertil hørende badeværelse var endnu vildere. Der var selvfølgelig spa og selve brusekabinen minder om størrelsen på et almindeligt badeværelse. I De fleste skabe hang der vintertøj, der hang også en del fra denne sæson. Min jakke hang der bl.a. Men ejeren er ligeglade, for hvis gæsterne tager det, køber han bare noget nyt.
I garagen stod der omkring 30 par skistøvler. Jeg ved egentlig ikke hvorfor han har så mange. Vi brugte et par timer i huset, og så fik vi også hørt lidt af hans musik samling. Jeg gætter på der var 200 CD’er.

I dag, torsdag d. 20 blev jeg hevet til siden af min supervisor efter frokost. Hun havde lavet min første skriftlige evaluering som vi skulle gennemgå.
Da vi satte os ned inde på kontoret kunne jeg se, at der var en masse spørgsmål og udfor hvert spørgsmål en skala fra et til 5 - Der var ring om tallet 5 ved hvert eneste spørgsmål. Heldigvis var 5 det absolut bedste og jeg blev rost til skyerne.
Først og fremmest har hun tjekket en masse af mine rum. De var alle perfekte, og der var ikke noget at komme efter. Hvilket ikke er tilfældet ved nogle af de andre nye QCs, som er blevet hevet til siden et par gange.
Jeg laver mit papirarbejde til ug - Hun forstår alt hvad jeg skriver. Jeg kan også mærke jeg bliver bedre og bedre til at stave, selvom jeg kun skriver lidt på arbejde.
Jeg har ikke fået klager fra room attendents, hvilket også er godt.
Jeg snakker pænt i radioen og er tydelig - og folk kan åbenbart også forstå mig.
Og ingen er sure på mig eller noget i den stil. Jeg snakker med alle.

onsdag den 12. januar 2011

Prøveløsladelse

I dag var blevet dagen, hvor vi efter 2 måneder skulle prøveløslades. Det var nemlig blevet tid til staff trip til Sunshine resort. Vi havde glædet os rigtig meget, fordi vi ikke har været udenfor området i 2 måneder.
Dagen startede med at jeg havde stillet mit vækkeur til 6.20PM, så det ringede ikke rigtigt da klokken blev 6.20AM, men heldigvis vækkede Nik og Jacob mig, og de havde oven i købet lavet æg og bacon til morgenmad.
Bussen kørte kl. 7 og efter 2½ time var vi fremme. Det havde sneet om natten, så der lå ca. 15-20 cm powder sne, hvilket var perfekt. Det var et udmærket område, men lidt for fladt til min smag. Desuden blæste det rigtig rigtig meget, så selvom det kun var -10, føltes det som minus rigtig meget.
Vi fik alligevel stået en masse på ski, og øvede os en hel del i at køre i powder.
Da klokken var 7 ankom vi til Panorama. Jeg havde ikke fået salat i en uges tid, så jeg lavede en kæmpe portion salat med pasta og tun. Nu har jeg også salat til de næste to arbejdsdage + aftensmad i morgen. Jeg vaskede tøj og lavede ny spilleliste til min iPhone imellem tiden, og er nu klar til 2 arbejdsdage inden det er weekend igen.
I Panorama har vi også fået rigtig meget sne. Jeg gætter på omkring 20 cm og de forventer mere de kommende dage. Det tegner rigtig godt for en god weekend.
Derudover ødelagde jeg min binding på skien i dag. Vi havde en lille konkurrence om at hoppe i skien, men det kunne skien ikke li’. Problemet er ikke større end det kan fikses. Så de skal lige en tur forbi værkstedet i morgen.
Nu er der også mindre end en måned til min familie kommer og jeg må nok indrømme jeg er begyndt at tælle lidt ned. Det bliver godt at se dem igen.

torsdag den 6. januar 2011

Et par dage på ski..

Onsdag – Nightskiing efter arbejde med Christian
Torsdag – Nightskiing og spa efter arbejde med Christian
Fredag – Powder skiing fra 9.30 til aften med Christian og Jacob
Lørdag – Ski fra morgen til middag. Fra kl. 15 housekeeping fest med bloomball
Søndag – Ski fra morgen til eftermiddag. Fra eftermiddag til aften bus til Invermere og købe rygskjold m.m. med Christian.

tirsdag den 4. januar 2011

Bestikkelse virker...

Dagen i dag har været ren luksus. Jeg starter på arbejde klokken 9 som normalt, og i det første værelse jeg tjekker finder jeg en hel plade af chokolade – Rigtig rigtig god chokolade. Den går jeg og nyder hele formiddagen. Lige efter pause, er der en RA som har efterladt nogle småkager og skrevet en sød besked til QC (som er mig), fordi hun ikke kunne få noget af ovnen. Lige dér må jeg indrømme, at jeg sagtens kan bestikkes med 4 store småkager – som desuden smager rigtig godt.
I forgårs fandt en pose med 30-40 store rejer i en fryser og i en skuffe fandt jeg en roman, som jeg skal til at læse. Det er slet ikke så dårligt.
I går kogte jeg for første gang kartofler selv - Det var en kæmpe succes. Jeg lavede selvfølgelig nok, så jeg kunne spise bras kartofler i dag. I går stegte jeg en kotelet på panden med paprika og det er absolut ikke sidste gang det sker. Bagefter lavede jeg frugt og råcream, som Nik og jeg spiste. I dag, lavede jeg bras kartofler med masser af bacon og en kyllingefilet.
Mens I andre går og ser frem mod sommeren vil jeg bare lige fortælle, hvordan det er at være i Canada om vinteren.
Ja, det er koldt. De seneste 3 morgner har vi haft -25 grader. Men det er faktisk også det værste. Når det sner, er alle glade, for det er jo noget man kan bruge til noget herover. Og jeg har kun oplevet en dag med blæsevejr ellers er det altid helt vindstille, hvilket også får det til at føles mindre koldt. Solen skinner ca. hver anden dag, og de siger at hele februar vil være fyldt med solskinsdage – det ser jeg frem til. Alt i alt er jeg faktisk rimelig glad for den canadiske vinter. Den er i hvert fald meget bedre end den danske vinter.