torsdag den 27. januar 2011

Hedebølge

De seneste par dage har vi haft rigtig dårligt vejr, dvs. temparature lige over frysepunktet. I dag blev det så endnu værre..
Morgenen startede egentlig fint nok, men i løbet af formiddagen kom solen og det blev samtidig +1 til +3 grader, hvilket ikke er så godt for sneen.
Efter middag begyndte det at blæse op og det blev hurtigt overskyet. Det føltes faktisk som rigtig dansk efterår.
Da jeg gik hjem fra Simon og Christian kl 10 var det stadig plus grader og en del sne var faktisk smeltet, fordi det havde været varmt samtidig med det blæste!

Desuden var det første dag jeg oplevede blæst i Pano Village.

tirsdag den 25. januar 2011

Is og æblejuice!

Har lige købt 4 liter chokolade is til 25 DKK - og det smager super godt!
Har også lige købt 6 liter æblejuice til den nette sum af 45 DKK!

Bom!

søndag den 23. januar 2011

Back flip ulykke!

I går aftes var der Rail konkurrence. Vi skulle alligevel til Beach party på T-bar, så vi danskere gik op for at kigge.
Egentlig var det lidt kedeligt. Det var kun et par stykker af dem som virkelig kunne lave tricks. Da konkurrencen næsten var slut, var der åbenbart en af deltagerne som mente at der skulle ske noget. Han startede meget højere op end de andre, og ingen af os vidste hvad han vil lave. Han kom ned mod det lille hop med rigtig høj fart. Meningen var at han vil lave back flip – altså baglæns salto i luften. Men hoppet var for lille. Han er næsten helt rundt, men forenden af hans ski rammer landings hoppet, og han smadder hovedet ned i sneen som det første.
Først jubler publikum, men han rører sig ikke, og der bliver hurtigt helt stille. En mand løber ind til ham og for puttet noget sne i ansigtet. Det viser sig at han brækkede næsen og 2 af hans tænder røg ud af munden. Heldigvis var både ski patrol og security tilstede, og de hjalp ham hurtigt.

P.S. Jeg har kun 6 stykker ABC lakrids tilbage – Og så er jeg løbet tør for dansk slik!

torsdag den 20. januar 2011

Luksus villa og evaluering

Onsdag d. 19 kørte jeg klokken 2 med en supervisor, 2 andre QCs og en houseman ned til den kæmpe villa som vi skulle lære at tjekke. Villaen ligger nede ved den eksklusive golfklub, som har åbent om sommeren. På vej derned skulle vi lige igennem en bom, for det er jo ikke alle og en hver, som må komme ind i området.
Udefra ligner villaen et ganske almindeligt stort hus – Men det var meget mere end det. Da vi kom indenfor, fik vi lov at gå rundt at kigge. Vi startede med kælderen. Her var indrettet egen hjemmebiograf, hvor lædersæderne var sat i en oval form om fjernsynet – Der var selvfølgelig indbygget sorround sound i lædersæderne. Bag ved biografen var der et spilleområde med pool – Et af de lidt dyrere pool borde. Der var også lige et lille køkken, så man er fri for at gå op af trapperne for at lave mad.
Stueetagen bød på højt til loftet. Jeg vil gætte på der var omkring 5 meter til loftet. Fjernsynet var selvfølgelig enormt. Det var ikke særlig nyt, men kæmpe. Ved siden af lå der 10 forskellige fjernbetjeninger. Jeg gætter på det var til lys, varme, musik, spabad. Musikanlægget var super nice, og der var da også lige installeret højtalere i alle rummene, så vi kunne høre musik når vi tjekkede det.
Bag ved sofagrupperingen var der en bar. Køleskabet var ligesom de andre 2 køleskabe fyldt med sprut og drikkelse, for ejeren er alligevel så rig at han er ligeglad med om gæsterne drikker det. Køkkenet var selvfølgelig også kæmpe, og der var ikke sparet på udstyret. Ved siden af køkkenet var der en dør som førte ud til den udendørs spa pool. Fra køkkenet og stuen havde man også udsigt til en stor del af golf området.
På første sal var der egentlig kun soveværelser. Master soveværelset var enormt, og det dertil hørende badeværelse var endnu vildere. Der var selvfølgelig spa og selve brusekabinen minder om størrelsen på et almindeligt badeværelse. I De fleste skabe hang der vintertøj, der hang også en del fra denne sæson. Min jakke hang der bl.a. Men ejeren er ligeglade, for hvis gæsterne tager det, køber han bare noget nyt.
I garagen stod der omkring 30 par skistøvler. Jeg ved egentlig ikke hvorfor han har så mange. Vi brugte et par timer i huset, og så fik vi også hørt lidt af hans musik samling. Jeg gætter på der var 200 CD’er.

I dag, torsdag d. 20 blev jeg hevet til siden af min supervisor efter frokost. Hun havde lavet min første skriftlige evaluering som vi skulle gennemgå.
Da vi satte os ned inde på kontoret kunne jeg se, at der var en masse spørgsmål og udfor hvert spørgsmål en skala fra et til 5 - Der var ring om tallet 5 ved hvert eneste spørgsmål. Heldigvis var 5 det absolut bedste og jeg blev rost til skyerne.
Først og fremmest har hun tjekket en masse af mine rum. De var alle perfekte, og der var ikke noget at komme efter. Hvilket ikke er tilfældet ved nogle af de andre nye QCs, som er blevet hevet til siden et par gange.
Jeg laver mit papirarbejde til ug - Hun forstår alt hvad jeg skriver. Jeg kan også mærke jeg bliver bedre og bedre til at stave, selvom jeg kun skriver lidt på arbejde.
Jeg har ikke fået klager fra room attendents, hvilket også er godt.
Jeg snakker pænt i radioen og er tydelig - og folk kan åbenbart også forstå mig.
Og ingen er sure på mig eller noget i den stil. Jeg snakker med alle.

onsdag den 12. januar 2011

Prøveløsladelse

I dag var blevet dagen, hvor vi efter 2 måneder skulle prøveløslades. Det var nemlig blevet tid til staff trip til Sunshine resort. Vi havde glædet os rigtig meget, fordi vi ikke har været udenfor området i 2 måneder.
Dagen startede med at jeg havde stillet mit vækkeur til 6.20PM, så det ringede ikke rigtigt da klokken blev 6.20AM, men heldigvis vækkede Nik og Jacob mig, og de havde oven i købet lavet æg og bacon til morgenmad.
Bussen kørte kl. 7 og efter 2½ time var vi fremme. Det havde sneet om natten, så der lå ca. 15-20 cm powder sne, hvilket var perfekt. Det var et udmærket område, men lidt for fladt til min smag. Desuden blæste det rigtig rigtig meget, så selvom det kun var -10, føltes det som minus rigtig meget.
Vi fik alligevel stået en masse på ski, og øvede os en hel del i at køre i powder.
Da klokken var 7 ankom vi til Panorama. Jeg havde ikke fået salat i en uges tid, så jeg lavede en kæmpe portion salat med pasta og tun. Nu har jeg også salat til de næste to arbejdsdage + aftensmad i morgen. Jeg vaskede tøj og lavede ny spilleliste til min iPhone imellem tiden, og er nu klar til 2 arbejdsdage inden det er weekend igen.
I Panorama har vi også fået rigtig meget sne. Jeg gætter på omkring 20 cm og de forventer mere de kommende dage. Det tegner rigtig godt for en god weekend.
Derudover ødelagde jeg min binding på skien i dag. Vi havde en lille konkurrence om at hoppe i skien, men det kunne skien ikke li’. Problemet er ikke større end det kan fikses. Så de skal lige en tur forbi værkstedet i morgen.
Nu er der også mindre end en måned til min familie kommer og jeg må nok indrømme jeg er begyndt at tælle lidt ned. Det bliver godt at se dem igen.

torsdag den 6. januar 2011

Et par dage på ski..

Onsdag – Nightskiing efter arbejde med Christian
Torsdag – Nightskiing og spa efter arbejde med Christian
Fredag – Powder skiing fra 9.30 til aften med Christian og Jacob
Lørdag – Ski fra morgen til middag. Fra kl. 15 housekeeping fest med bloomball
Søndag – Ski fra morgen til eftermiddag. Fra eftermiddag til aften bus til Invermere og købe rygskjold m.m. med Christian.

tirsdag den 4. januar 2011

Bestikkelse virker...

Dagen i dag har været ren luksus. Jeg starter på arbejde klokken 9 som normalt, og i det første værelse jeg tjekker finder jeg en hel plade af chokolade – Rigtig rigtig god chokolade. Den går jeg og nyder hele formiddagen. Lige efter pause, er der en RA som har efterladt nogle småkager og skrevet en sød besked til QC (som er mig), fordi hun ikke kunne få noget af ovnen. Lige dér må jeg indrømme, at jeg sagtens kan bestikkes med 4 store småkager – som desuden smager rigtig godt.
I forgårs fandt en pose med 30-40 store rejer i en fryser og i en skuffe fandt jeg en roman, som jeg skal til at læse. Det er slet ikke så dårligt.
I går kogte jeg for første gang kartofler selv - Det var en kæmpe succes. Jeg lavede selvfølgelig nok, så jeg kunne spise bras kartofler i dag. I går stegte jeg en kotelet på panden med paprika og det er absolut ikke sidste gang det sker. Bagefter lavede jeg frugt og råcream, som Nik og jeg spiste. I dag, lavede jeg bras kartofler med masser af bacon og en kyllingefilet.
Mens I andre går og ser frem mod sommeren vil jeg bare lige fortælle, hvordan det er at være i Canada om vinteren.
Ja, det er koldt. De seneste 3 morgner har vi haft -25 grader. Men det er faktisk også det værste. Når det sner, er alle glade, for det er jo noget man kan bruge til noget herover. Og jeg har kun oplevet en dag med blæsevejr ellers er det altid helt vindstille, hvilket også får det til at føles mindre koldt. Solen skinner ca. hver anden dag, og de siger at hele februar vil være fyldt med solskinsdage – det ser jeg frem til. Alt i alt er jeg faktisk rimelig glad for den canadiske vinter. Den er i hvert fald meget bedre end den danske vinter.