onsdag den 29. december 2010

100 % booket

Her kommer der lige en blog, om hvordan det er når resortet er 100 % booket, og der er sindssyg travlt i housekeeping.
Efter en 4 dages juleferie blev det tid til arbejde igen. Ugen startede lige på og hårdt med arbejde fra 9 til 18.30, og sådan har det stået på alle dage i denne uge. Selve arbejdstiden er ikke så slem, men resortet er booket sådan at folk forlader deres værelser klokken 11 og nogle nye kommer klokken 5 i de samme værelser. De sidste par dage har vi haft 30 til 50 Turnovers. Men i morgen får vi 80 Turnovers! Jeg ved at næsten alle Room attendands i housekeeping skal på arbejde i morgen. Vi er heldigvis 5 QC’er på i morgen, men vi kommer til at løbe hurtigt alligevel, og der bliver godt gang i walkien og telefonen på kontoret.
Men jeg synes faktisk ikke det gør noget, at vi har så travlt. Dagen går meget hurtigere, og jeg lærer en masse engelsk hver dag, fordi jeg snakker så meget engelsk i walkien. Derudover er der nogle helt specielle fordele, ved at arbejde på et resort, hvor folk er på ferie og altid er glade. Fx når man går mellem de forskellige bygninger, kan man ikke andet end at smile - Forstil jer en masse små børn, som alle bare hopper rundt i deres egen verden og laver sjove ting, fordi de nyder at være på ferie med deres familie – det er nogle af de oplevelser man virkelig nyder.
I dag fik Simon, Christian og jeg faktisk 10 Pano point hver. Det er ligesom penge, og vi kan bruge dem alle steder på resortet. Vi fik dem fordi vi havde stået på ski om aften i julemandskostume og der var kommet en masse børn og børnefamilie og spurgt om de kunne få taget billeder med julemanden. Vi stillede selvfølgelig op. Men det var der en supervisor, som havde fundet ud af og derfor fik vi dem.
Derudover har jeg også fået min normale arbejdsbonus, som er 2 timers betalt frokost pause. Lige nu har vi rigtig travlt, så jeg brugte den ene time efter klokken halv 6 i dag, så jeg havde fri der og så møder jeg klokken 10 i morgen, fordi vi først får travlt klokken 11. Desuden er det min fredag i morgen og jeg har lovet og lave mad til Simon og Christian. Heldigvis har de også først fri klokken 18.30. Men Efter i morgen har jeg fri i 3 dage, og det betyder at jeg har fri dagen efter nytårsaften... Luksus!
Nik og jeg har lige set film og spist kage, som I kan se på billedet. Nu vil jeg trække mig tilbage, og få en god lang nattesøvn efter jeg har læst lidt i min nye bog.

lørdag den 25. december 2010

Fantastisk juleaften

… Og juledag.
Dagen startede med ski fra klokken 9.30 til 1 sammen med Jacob og Nik. Nogle af pisterne var lidt iset og jeg måtte lige ned en gang, fordi jeg gled på en af de stykker – Men vi kunne også godt trænge til noget sne, det er over 1 uge siden vi sidst har fået sne. Ellers var det godt og jeg bliver bedre og bedre til at køre på pukler.
De er også i fuld gang med at lave sne til Funparken, som vi regner med er klar om et par uger.
Efter ski lavede Nik spejl æg og bacon. Jeg har aldrig spist så meget æg og bacon som jer gør herover, men det er nu også i orden.
Da Jacob var gået hen til Simon og Christians lejlighed for at starte op for anden, tændte jeg for Skype og så kan jeg godt love for at hele familien var samlet foran Skype hjemme på Baldersvej. Det var rigtig dejligt, at snakke med dem alle.
Bagefter gik jeg hen til Jacob, hvor pigerne også var kommet. Jeg havde julepynt med til vores juletræ, som både blev pyntet med bamse og kylling, nisser og lyskæde. Resten af aften gik med rigtig god mad. Desværre fik vi ikke noget risalamande, da hende som skulle lave det ikke havde tid alligevel, men Jacob har lovet at tage masser af grødris med tilbage, når han kommer fra Danmark.
Vi spillede også pakkeleg og det gik faktisk fint. Min taktik var god, for selvom jeg kun sad med ”den gode” mandel pakke en gang, blev det mig som fik den.
I dag har jeg stået på ski med Nik, og om lidt skal jeg ned til Christian og se Yallarup Færgeby og senere i aften skal vi ud og stå på nat ski iført vores julemandskostume. Det bliver vældig sjovt!
Til sidst vil jeg bare sige mange tak for alle de fine gaver til min familie – De skal nok blive brugt. Desuden har jeg besluttet, at jeg vil købe et rygskjold for pengene jeg fik af min morfar. Det går jo ikke jeg kommer til skade. Og bogen ”gør en forskel” af Ulrik Wilbek har jeg læst et par sider i og den virker også rigtig god.  

onsdag den 22. december 2010

Forfrysninger!

Som I kan se på billedet har jeg fået forfrysninger. Det er nu 2 dage siden og jeg har stadig ondt i mine fingre.
Jeg og Nik, som er min værelseskammerat havde været på T-bar. Vi havde bare fået en øl og spillet pool for vi sku op og på arbejde næste dag, så vi gik hjem klokken 12. Tidligere på aften havde vi siddet og snakket med 2 australske drenge, som havde deres snowboard med på T-bar. Vi kom på den gode ide, at vi skulle køre race ned af børnepisten, ligesom en kælk hvor man sidder 2 på hvert snowboard. Det var skide sjovt! Men kombinationen af at det var -25 grader og vi brugte hænderne til at styre med, var ikke så god.
Da jeg kom hjem holdte jeg dem ind under vand i 20 minutter, og så kan jeg godt love jer for, at man fik følelsen tilbage! Lad os bare sige, det gjorde meget ondt!
Dagen efter skulle jeg på arbejde. Det blev en dag, hvor alting tog lidt længere tid og det blev gjort med højrehånd. Ting som at knappe mine bukser og bruge nøgler tog rigtig lang tid. Smerten var blevet meget mindre, og det var kun en brændende fornemmelse og en prikken i fingrene.
Men så har jeg også prøvet det.
Ellers går det godt. I dag startede min juleferie på 4 dage. Vi har været i skoven og fælde juletræ og hentet brænde, så vi kan få gang i pejsen d. 24.
Jeg har også fået julepakker. Det er meget spændende hvad der er i.   

fredag den 17. december 2010

Fest i julemandskostume!

Jeg føler ikke jeg har tid til at sidde her og skrive, men jeg synes nu alligevel at det er rart at vide, at jer hjemme i Danmark ved hvad der foregår.
Jeg vil prøve at beskrive de sidste dage, hvor jeg bl.a. har haft min første arbejdsdag som QC, været til stor julefest med alle medarbejdere i hele Panorama og stået en masse på ski selvfølgelig.
Natten til søndag havde det sneet, så der lå 40 cm ny powder sne! Da jeg gik på arbejde om morgenen tænkte jeg rigtig meget på hvor dejligt det kunne være at komme ud og køre i det. Da jeg næsten var fremme mødte jeg Tobias fra Sverige, som fortalte at han havde fået fri, fordi der ikke var meget at lave.
Jeg tænkte at nu hvor jeg havde fået QC jobbet, så kunne jeg godt tillade mig at spørge, så jeg gik pænt ind på kontoret og spurgte om jeg også kunne få en dag off. Selvfølgelig kunne jeg det, og derfor gik resten af dagen ude i det dejlige powder sne sammen med nogle af de andre! Awesome!
Min første arbejdsdag, var om mandagen. 2 af mine supervisor gik med mig hen til et værelse og viste mig hvordan man skulle gøre. Derefter fik jeg en SEJ walkie + QC nøgler, dvs. nøgler til hele resortet, som betyder at jeg ikke skal gå til kontoret, når jeg skal hen i et andet område. Derefter var jeg klar til at arbejde. Heldigvis skulle jeg arbejde sammen med Jade, som havde været det i 3 dage, så hun kendte det lidt bedre end mig. Det gik fint og vi kunne sagtens finde ud af det.
Tirsdag, onsdag og torsdag var mine fridage. Jeg brugte dem på at stå på ski selvfølgelig, få vasket en masse tøj (med vaskepulver), bagt pandekager til Jacob og jeg og købe ind i Invermere. Jacob, Christian og jeg tog derned og vi fik købt sim-kort, lidt mad og tøj til personale festen.
Onsdag aften var der nemlig stor fest i Great hall. Alle medarbejdere var inviteret og der var gratis mad og drikkelse. Jeg havde bare regnet med lidt almindelig kantine mad. Men undskyld jeg bander! Jeg har fanme aldrig smagt et så godt stykke hamberryg. Det var vildt og jeg spiste nok 400 gram. Senere fik jeg fortalt at kokken som styrer alle spisesteder her på stedet har været en af Canadas bedste.
Men det var en rigtig god fest, og som I kan se på billederne havde Simon og jeg klædt os ud som julemænd og det havde vi meget sjov med. Vi var desuden de eneste som havde fået den ide.
Til festen blev der også trukket lod om forskellige ting, såsom nye ski, hjelm, Heliskiing, støvler m.m. Simon og jeg kom helt op på scenen og jeg var kun 5 numre fra at vinde på det sidste ciffer ud af 8 cifre.

I dag har jeg haft min 2. arbejdsdag. Det var en lang en af slagsen. Jeg mødte klokken 9, men havde først fri 19.30. På vej hjem gik jeg selvfølgelig og tænkte på hvad jeg skulle lave til mad osv. Og så er det man bliver helt enormt glad, når ens danske venner har stået og stegt stor steak, lavet rødvindssovs, så man bare skal skrælle lidt kartofler og sætte sig til bords.
Det nye job ikke så hårdt, men der er en del mere papirarbejde. Og en gang imellem bliver jeg lige nødt til at bruge min ordbog på iPhonen, når jeg skal kalde en housemen eller kontoret hvis der er noget galt med værelset.
Klokken er 11.23 og jeg vil gå i seng. Jeg håber det er okay, hvis der er et par stave fejl. Det har været en lang dag i dag, og nogle gange kommer jeg til at blande engelsk og dansk sammen.
Godnat.
P.S. Jeg har fri d. 23 og 24, så skal det satme laves dansk konfekt.    

lørdag den 11. december 2010

FORFREMMET!

Jeg kom desværre ikke til festen i går, da vi fik af vide, at Signe skulle rejse lørdag morgen. Da hun kom hjem fra Invermere efter at have fået tilladelse til at flyve, hentede vi noget mad fra T-bar, som vi spiste sammen. Det var rigtig hyggeligt og vi fik sagt ordentlig farvel. Signe skal også til København og læse, så det er nok ikke sidste gang vi ser hinanden. Faktisk skal vi næsten alle til København.

I dag startede dagen normalt, indtil jeg kom på arbejde. Jeg havde for en uges tid siden søgt om jobbet som kvalitetstjekker (QC), istedet for at gøre rent. Så efter morgenmødet, blev jeg hevet til siden fordi jeg skulle til et interview, med manageren Lisa. Interviewet gik over al forventning. Jeg havde selvfølgelig spurgt nogle af de andre, hvilke spørgsmål man fik, så jeg var godt forberedt og jeg havde faktisk også øvet spørgsmålene lidt inde i hovedet. Men ja, de sad bare og nikkede og smilede fra øre til øre. Selv da jeg tog en chance og sagde hvordan jeg ville opføre mig som QC, så smilede de bare endnu mere. Desuden fik jeg rigtig meget ros for mit engelsk, som jeg troede ville være mit ømme punkt.
Bagefter fik jeg en Co-worker, som jeg skulle lære op. Hun havde ikke gjort nogle mid-stay før, så det brugte jeg hele formiddagen på at lære hende. Det var fint og vi havde det hyggeligt. Men selvfølgelig var jeg meget spændt, da Lisa havde fortalt mig, at jeg ville få svar senere på dagen.
Efter arbejde kom Lisa hen og sagde jeg havde fået jobbet, samtidig skrev jeg under på kontrakten. På mandag starter jeg træningen som jeg tror tager 3 til 4 dage.
Tirsdag, onsdag, torsdag har jeg fri. På onsdag er der "grim-trøje-dag", som er en stor fest, der holdes i Great hall, hvor alle ansatte kommer. Der vil være gratis mad.

fredag den 10. december 2010

Fredag d. 10 - Endelig!

Her kommer en hurtig blog inden jeg skal videre til fest - Det er jo lønningsfredag, så pengene skal bruges.

Idag blev det heldigvis til en kort arbejdstur, og det var jeg mere end glad for! Det er nemlig idag at det er dagen, som vi har ventet på i over 1 måned! Idag åbnede Panorama op for vinter sæsonen 10/11.

Det betød, at jeg skyndte mig hjem fra job og videre ud på ski! Jeg fik kørt årets første run fra toppen og ned - 5,5 km! Heriblandt var der en sort pukkelpist, men det var ikke et problem for en rutineret ræv som mig.!

Angående Signe som faldt forrige uge, er der dårlige nyheder. Hendes forsikringsselskab har besluttet, at hun skal til Danmark. Desværre er genoptræningen lang, og derfor er sandsynligheden for at hun kommer tilbage ikke særlig stor.

onsdag den 8. december 2010

En hurtig blog!

Så er det blevet tid til endnu en blog.
I dag er det onsdag og dermed min sidste fridag. Mine fridage er gået rigtig hurtigt, og her kommer et lille resume over hvad der er sket.
Mandag aften havde jeg fornøjelsen af, at stå i køkkenet og lave mad til de 3 danske drenge. Jeg havde fået opskriften på boller i Karry af min far, og havde tidligere på dagen været i Invermere og købe ind. Retten blev rigtig god, meeeen ikke helt så god som når far laver den.
Tirsdag fik vi igen lov til at stå på ski i 2½ time. Det udnyttede vi os selvfølgelig af, men forinden havde jeg stået tidligt op og bagt Pandekager til Jacob og jeg. Bortset fra de første 2 blev de særdeles gode, og selvfølgelig skulle der godt med sirup på. Vi skal jo leve, som de gør her i Canada.
På vores første tur ned af pisten falder Signe og vrider om i knæet. I dag har hun fået Corinna til at køre sig til hospitalet, og så må vi se hvad de siger – Vi krydser fingre.
Efter ski stod den på FCK, men desværre kunne vi ikke rigtig se kampen, fordi billedet var utydeligt. Bagefter læste vi, at de danske piger også havde vundet. Så selvfølgelig fik alle af vide, at vi var fra Danmark! Senere tog Simon og jeg til en stille og rolig fest, men jeg var tidligt hjemme.
I dag, onsdag har jeg også haft fri. Der var igen Staff skiing. Først stod jeg med svenskerne, indtil jeg mødte Nanna. Vi fik os nogle gode ture, men det havde sneet i nat, så der lå 5-10 cm powder sne på pisten, hvilket var ret svært at køre i – Men sjovt! Og jeg øvede mig i at køre baglæns! Der er stadig lang vej, men jeg kan da dreje til begge sidder.
Da jeg kom hjem bagte jeg kage og lavede pasta salat, så jeg har til madpakken de næste par dage.
Herefter snakkede jeg med mine forældre og min farmor over Skype. Det var dejligt, fordi jeg ikke har set hende i 1¼ måned.
Jeg vidste at Signe havde ligget på sit værelse hele dagen, så jeg tog lidt pasta salat og lidt kage med til hende. Jeg tror hun blev glad for det. Det virkede i hvert fald sådan.
I aften skal jeg til fodbold/soccer i Invermere med Ben og Scittels + Christian og Simon, som også skal med for første gang. Det skal nok blive godt.
I morgen skal der arbejdes, men efter arbejde er der Staff skiing. De åbne for Showoff, som er pisten med lys og så kan vi stå på den mellem 6 og 8. Det bliver alle tiders. Det er nemlig en rigtig god pist.
Ellers venter vi bare på det bliver fredag, hvor sæson starter og resortet bliver fuldt booket + at hele ski området bliver åbnet for alle!

søndag den 5. december 2010

Faaaantastisk!


Spabadet var faaantastisk og det hjalp faktisk på min ømme ryg. Desuden var det ikke 4 stillinger, men 6 stillinger. Der er allerede 10 som har søgt. Men jeg snakkede lige med en pige (Jade) over facebook i aftes og hun sagde der er en god chance, fordi vi har været her længere end alle de nye! Alligevel så er jeg i tvivl om de vil bruge mig, for mit fagsprog mangler en hel del - Men det kan jeg jo lære.
I den nærmeste fremtid skal jeg til et invterview og så vil de give mig besked - og ja, det bliver selvfølgelig slået op herinde.
Ulemperne er dog at man ikke får drikke penge eller gratis mad og man kan ikke tjene mange penge, hvis man arbejde hurtigt. Men istedet får jeg fast 10,33, hvilket er godt sammenlignet med andre jobs her på Panorama og så er jobbet heller ikke særlig fysisk hårdt! + Jeg får en radio, som helt sikkert skal hænge i bæltet, så jeg ser rigtig sej ud.

Jeg går ud fra at vejret i DK stadig er rigtig dårligt. Som I kan se i videoen er vejret her rigtig flot og dejligt (når man er i solen), men det er faktsik så koldt, at hvis man åbner munden når man går, så får man frysninger i tænderne! Det har været -20 grader idag.
Min 4. roommate hedder Nik, han er 23 år og kommer fra Australien ligesom Brandon. Han ankom i fredags. Han skal arbejde som kok i T-bar og vi har snakket en del sammen idag. Han virker rigtig flink. Stille og rolig, men som alle andre her kan han godt lide et par øl. Jeg tror, at vi 4 som skal tilbringe resten af vinteren sammen, nok skal få det rigtig godt. Vi har bl.a. snakket om at lave 2-3 fælles maddage, så vi slipper for at lave mad hver dag.

Iaftes gik Simon, Christian og jeg på Jack Pine Pub, for at spille pool. Her snakkede jeg med en Groomer. Det er dem som laver pisten om natten. Han var lidt underlig, men vi aftalte at drikke nogle øl sammen en aften, og så kan jeg måske få lov at køre en af de store maskiner!! - Det er min mission. Og det ville være awesome!

Godnat - Jeg vil gå i seng, for jeg har en bil og køre imorgen, hvis ellers den vil starte pga. kulden og gearkassen ikke er frosset til ;)

torsdag den 2. december 2010

Dansker fest

Så er det blevet tid til endnu en blog, til jer hjemme i det kolde Danmark. Jeg har hørt, at I har lige så meget sne som her i Panorama. Forskellen er nok bare, at det ikke blæser og solen skinner hver anden dag her.
Efter et par stressende dage har jeg endelig fået en aften med ro. Jacob er til poker. Jeg skulle faktisk have været med, men jeg har hørt de skulle være rimelig skrappe, så jeg trækker den lige en uges tid. Brandon faldt på sit snowboard i dag, og brækkede 2 knogler i skulderen. Det er rigtig slemt, og han må først stå på ski om minimum 6 uger. Så han ligger bare inde på værelset og ser film. I dag på arbejdet fandt jeg en uåbnet flødeskum og kakao, så lige nu sidder jeg her og drikker varm kakao med flødeskum, spiser småkager og ser CNN med Larry King, som har besøg i Mike Tyson, der har 2500 fugle!!
 Jeg har lige været nede hos de danske piger, men de har vist stadig lidt tømmermænd efter vores Neon fest, som vi holdte i går.
I går holdte Jacob og jeg ’velkommen’ fest for de danske piger og Christian og Simon. Det blev rimelig vildt og vi forsatte videre til Neon party. Heldigvis startede vi tidligt, så jeg valgte at gå hjem klokken 12, fordi jeg skulle på arbejde i dag.
Klokken 05.00 vågner jeg af brandalarmen! Da jeg kommer ud af værelset står drengen fra hvide Rusland og laver bacon med røg i hele køkkenet!! Hvorfor laver man bacon klokken 5 om morgenen? Men anyway, jeg kom da op til tiden og kom på arbejde uden tømmermænd. Og Desuden flytter han i morgen og vi får en ny værelsekammeret. Han skal faktisk arbejde i køkkenet, hvilket ikke er så skidt hvis man lige kommer forbi.
På arbejdet havde jeg lagt et godt ord ind hos kordinateren, så jeg slap for det jeg hader allermest.
Det var alt for i dag, jeg vil smutte i seng og læse lidt. Godnat.   

tirsdag den 30. november 2010

Snart jul!

I søndags gik det rigtig godt på arbejdet. Jeg arbejdede alene hele dagen. Kontoret havde ikke styr på noget som helst, bl.a. gik jeg ind på et værelse hvor gæsterne ikke var rejst, men ellers gik det fint. Om aftenen stod den på lørdags kylling og bagefter så Simon, Christian og jeg NFL efterfulgt af en god film, tilsat Oreo is og popcorn. Det var jo en slags fredag for mig, da jeg havde fri mandag og tirsdag.
Mandag bød på en SUPER god overraskelse! Vi fik lov at stå på ski i 2½ time. Som I kan se på videoen nød vi det. Jeg fik øvet mig en smule i at hoppe, men der er stadig lang vej. Efter 2 timer blev det for koldt, og vi gik ind på Picnic for at se El Classico. Hold da op! Vi blev hurtigt enige om, at vi aldrig havde set noget lignende. Bagefter gik Christian og jeg i det udendørs Pool område, som består af 3 forskellige Hot tubs – store og små + en Sauna.
Om aftenen lavede Christian og jeg burger til Simon og Jacob, som havde været på arbejde hele dagen. Efter maden kom svenskerne – Jonathan og Tobias til lidt druk. Senere gik vi til en fest, med en masse nye fra New Zealand og England.
Tirsdag havde Christian og jeg en aftale med Martie. Hende og kæresten skulle nemlig til Invermere, så vi fik et lift. Det er 2 uger siden, jeg sidst var der, så selvfølgelig blev indkøbsvognen endnu engang fyldt godt op. Men nu er jeg også klar til at lave alt fra boller i Karry til omelet.
Klokken 3 stod den på varm kakao med flødeskum ude på terrassen – Det har sneet hele dagen, så vi skulle lige nyde stilheden med en kop kakao.
I aften laver Christian mad. Og klokken 10 ankommer de danske piger, som skal bo over Jacob og jeg.
I morgen er det den 1. december. Det tænker vi selvfølgelig på, men Panorama er også kommet i julestemning. Der er kommet lys i det fleste træer og i Great hall er der kommet juletræ op. Pigerne har 2 kg grødris, julemusik og noget julepynt med– så ja, det skal nok blive jul i Panorama.
Hvilke julekalendere kommer der i DK? I er velkommen til at smide en kommentar.
P.S. Far vil du sende mig opskriften til boller i Karry.

lørdag den 27. november 2010

Der sker sku' noget!

Så er jeg tilbage. Jeg har haft en travl uge, og har derfor ikke haft tid til at skrive. Jeg vil bare fortælle om de spændende historier. Vi starter onsdag.
Onsdag havde jeg fri og det er altid dejligt. Dagen startede med FCK-Kazan - Kedelig kamp, som jeg springer elegant over. Jeg så kun 1. halvleg, for vi havde nemlig fået lov at få EN time på pisterne. Jeg mødte Christian og Simon ved liften. Og vi kørte 4-5 ture. Det var Awesome (virkelig fedt, oversat for min farmor og morfar) at få sne under skiene. Den sidste tur tog jeg med 2 svenskere - og jo man kunne godt se, at de havde stået hele livet.
Torsdag blev den store flytte dag. En fra Jacobs lejlighed tog hjem, fordi han havde dårlig ryg og knæ. Corinna kontaktede mig onsdag, og sagde jeg allerede kunne flytte torsdag. Mens alle var på arbejde gik jeg frem og tilbage mellem de 2 medarbejder boliger! Begge steder skulle jeg op ad trapper til 3. etage. Men det gik fint, og efter et par timer havde jeg flyttet det hele. Nu bor jeg sammen med Jacob og Brandon. Brandon er 25 og fra Australien. Han er super flink, og vi har allerede lavet ordninger, så vi deles om mælk, smør, salt osv.. Desuden bor der også en fra hviderusland. Men han lever sit eget liv, og fylder hele køleskabet med hans madrester, som han finder når han gør rent – Jeg har desuden valgt at smide alt ud jeg finder, som er åbnet ellers bliver det for ulækkert i længden. Men han flytter d. 3 og så holder vi en stor Cocktail fest, fordi Brandon og Jacob er tidligere bartendere.
Fredag skulle jeg arbejde. Det var første gang, at jeg skulle arbejde alene! Det første værelse jeg skulle gøre rent blev uden tuch-ups. Dvs. at jeg gjorde det perfekt og det er rigtig godt, når det er første gang. Desuden får jeg 2 Dollar for hvert værelse uden tuch-ups, som jeg får udbetalt, når jeg rejser. Det kan blive til en del penge!
Hele 98 Dollar – Det er min løn. Men det er okay, for jeg har kun arbejdet 38 timer på 2 uger og det er efter skatter og husleje er betalt.
Da jeg næsten havde fået fri gik jeg tilfældigt forbi Picnic, som er en af restauranterne. Det var spærret af, men jeg har fået fortalt, at en snescooter kørte ud over en skrænt på 4 meter, videre ned af en trappe, og direkte ind i restauranten. Som I kan se på billederne har det været rimelig sindssygt!
Men pengene skulle bruges. Så fredag var der stor fest i en lejlighed – og ja, det bliver rigtig vildt! Jeg gik hjem klokken 1 fra T-Bar. Klokken 9 lørdag morgen mødte jeg på arbejde med tømmermænd. Alle i afdelingen havde tømmermænd, det var lidt sjovt! Selv vores supervisorer.

Da jeg havde fri, klokken 15.30 gik jeg ned til Jacob. Pludselig da vi stod og snakkede startet brandalarmen. En mand kom løbende og sagde at et vandrør var sprunget i loftet. Mens Jacob ringede 911, løb jeg hen for at se om der var noget man kunne gøre. På billederne, kan I se hvor vildt det var! Brandmændene kom hurtigt og få sekunder inden de ville gå ind faldt hele loftet ned – Det kunne være gået rigtig galt!
Nu sidder jeg her og har lige set en film og skal til at lave mad. Christian og Simon har tilbudt at lave mad, men jeg skal lige have brugt nogle rester og jeg er dødtræt, så jeg skal helt sikkert tidligt i seng.
Mandag og tirsdag har jeg fri. Tirsdag skal jeg nok til Invermere og handle. Det er også på tirsdag at de 3 danske piger kommer, og jeg har lovet at byde dem velkommen.
Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg er begyndt at drikke kaffe. Der findes simpelthen ikke noget bedre, når det er -20 udenfor! Og så kan jeg få det gratis, når jeg er nede Jacob.
Tillykke til farmor. Jeg håber du har fået min mail og sms i torsdags. Det er jo sådan nogle dage, hvor man tænker på, hvor godt en hakkebøf med bløde løg efterfulgt af is, æblekage og småkager smager.

lørdag den 20. november 2010

Den bedste dag - indtil videre!

Egentlig burde jeg gå i seng nu – klokken er 23.42 - Men jeg har simpelthen så meget godt at skrive om. Og det synes jeg I skal have lov at opleve, mens jeg stadig er i super godt humør og kan huske det.
Morgenen startede som sædvanligt. På arbejdet skulle en kollega og jeg blot splitte dobbeltsenge, så det vil jeg sprænge over. Selvom det var rigtig hyggeligt, og vi fik os nogle gode samtaler.
Jeg fik tidligt fri, ca. 1.30. På vej hjem gik jeg i ski butikken, for at se nærmere på deres tøj. Der var overraskende meget, som var flot og til en fornuftig pris – når medarbejder rabatten på 20 % blev trukket fra.
Jeg fandt en jakke. Jakken er fra The North Face og er super lækker. Den er ikke specielt tyk, men stadig meget varm. Jeg har allerede prøvet den i -15 grader, og den holder varmen. Samtidig er den perfekt til ski, der er indvendig snefanger og en høj krave. I kan i øvrigt se den på billederne.
Jeg vidste, at de 2 danske drenge ville ankomme til Panorama i dag klokken 10. Så mens jeg står, og prøver jakken kommer både Christian og Simon gående ind i butikken. Efter vi har stået og snakket lidt, beslutter vi os for at gå hen til Picnic og få frokost. De havde ikke rigtig fået noget middagsmad, og det havde jeg heller ikke. Herefter gik vi hjem til mig, og hentede aftensmaden og gik over til Jacob, som lige var stået op. De fik mødt hinanden. Han skulle møde 3.30, så vi fulgte ham på arbejde, hvorefter jeg gav dem en guidet tur rundt i Panorama.
Her mødte vi en tysker, som de havde kørt i bus med fra Vancouver. Det viste sig, at hun havde fået medarbejder boligen helt oppe på loftet. Der er plads til 8 personer i lejligheden, men hun var den eneste som var ankommet. Derfor inviterede vi hende selvfølgelig på pommes og lørdagskylling. Senere viste det sig at hun var vegetar.
Christian og Simon har fået en bolig nede i Panorama by. Den er rigtig stor og med opvasker, men desværre ligger den 10 minutters gang fra os andre, så det er både godt og dårligt. Men der kan helt sikkert holdes nogle store og gode fester. Her tænker jeg på Julefrokost, juleaften og nytårsaften osv. For resten sælger vores lokale købmand også Bornholmer snaps, så der er ikke noget problem.
Nå men, nede hos dem så vi lidt fjernsyn og spiste aftensmaden, herefter spillede vi lidt kort og så begyndte tyskeren at bløde lidt op. Hun havde været meget stille hele dagen, men nu kunne hun både grine og snakke med. Hun er faktisk meget flink.
Jacob kom klokken 9, da han havde lukket butikken. Klokken 10.30 gik vi så hjem, jeg skal jo på arbejde i morgen tidlig.
Men grunden til at jeg vælger at skrive netop i dag, er ikke kun pga. den nye jakke og de nye mennesker.  
Jeg har de seneste dage gået, og været lidt irriterede over at jeg ikke følte mit engelsk blev bedre - tvært imod. Men i dag har det været som om jeg lige har taget Engelsk på A niveau over natten, for jeg har aldrig talt bedre engelsk og måske er det ”boblen”, som jeg har sprunget. Selvfølgelig taler jeg langt fra perfekt engelsk, men bare det at kunne mærke, hvor hurtigt det går, er super dejligt.
Derfor denne blog. Håber I alle har det godt i Danmark – det har jeg. Godnat.
P.S. Tjek vejret. Det bliver hunde koldt de næste 5 dage! Det er godt jeg har fået mig en varm jakke!  

torsdag den 18. november 2010

2 days off

Jeg skal på arbejde i morgen og har lige haft 2 fridage. Derfor vil jeg lige berette om, hvad jeg har fået disse dage til at gå med.
Tirsdag aften/nat forgik på T-bar, derfor var det også dejligt, at kunne sove længe onsdag formiddag. Efter at have snakket med familien hjemme i Danmark, blev det tid til at jeg skulle i gang med noget. Jeg besluttede mig, for at gå op og træne i Fitness centeret. Det var første gang jeg var deroppe, og selvom det er lille, så havde det faktisk det mest. På vejen hjem, havde jeg lovede Jacob at komme forbi hans arbejde. Han må give gratis kaffe til sine venner, så jeg fik lige prøve smagt samtlige forskellige slags kaffer. Jeg kan hilse og sige, at Cappuccinoen med vanilje var vinderen.
Det var efterhånden blevet mørkt, og jeg måtte gå hjem i det hyggelige snevejr. Derhjemme stod aftensmaden og ventede i køleskabet, det var dejligt at man ikke skulle til at lave noget. Bagefter sad jeg og så en serie med en af mine værelsekammerater. Vi fik os også lige en skål popcorn – Canadiske popcorn smager meget bedre end danske – Og en kop varm kakao. Så var den dag gået, og jeg gik i seng for at læse lidt i Lars Tvede’s Børshaj, som efterhånden har fanget mig rigtig meget.
Man skal jo udnytte sine fridage, så igen i dag sov jeg længe. Herefter fik jeg set nogle klip med Lars Tvede på nettet, og tjekket om mine danske penge var blevet overført til Canada – Det var de heldigvis. Men hvis du engang skal have penge til andet land, så hæv dem med dit VISA kort. Først betaler man for gebyr i Danmark. Herefter et gebyr i Canada! Og det er ikke små penge.
Klokken 2 gik jeg hen og trænede igen. Jeg manglede et par muskelgrupper, men min krop var også godt øm efter i går, så de blev kun til 45 minutter. Da jeg kom hjem, vaskede jeg sort. Heldigvis er jeg ikke nåede til at vaske skjorter endnu, men det bliver lidt af et problem, for der er ikke noget strygejern!
Herefter gik jeg over til Jacob. Mens han lavede mad, så jeg NFL – Vi ser faktisk rigtig meget sport. Jacob lavede rigtig hakkebøf med bløde løg, kartofler og brun sovs.
Jeg må nok indrømme, at jeg er nået til det punkt, hvor jeg savner Danmark. Jeg har ikke hjemve, men når man skal købe ind er det sku’ ikke ligesom at gå ind i en dansk Netto. Specielt når man ligger om aften og skriver, kommer man til at tænke på mors frugtskåle, Saras kage eller fars boller i Karry. I weekenden kommer man til at tænke på byturene hjemme i Danmark med vennerne, osv. Jeg er sikker på, at det bare er en periode, som man skal igennem. Desuden kommer der 2 danskere på lørdag, og der kommer stadig mange nye ansatte til stedet - de fleste er fra Australien. Og når først stedet åbner og vi får travlt, bliver der nok at holde styr på.
Jeg ser lyst på fremtiden. ;-)
Imorgen skal jeg arbejde og formentlig købe ski - den rigtige sælger vil i hvert fald være der imorgen. Vi har lige fået et stort læs brænde, så imorgen aften skal vi grille ved bålet og sikkert drikke et par øl.

tirsdag den 16. november 2010

Dagen der gik med TV

I dag vågende jeg op til det, som vi har ventet på de seneste mange dage - nemlig SNE! I går aftes faldt der ca. 5 cm i tykke stråler, men det fortsatte ud på natten. Derfor lå der 20-25 cm da jeg vågnede i morges.
Til morgensamlingen blev jeg sat sammen med Stef, som er en af de mere rutinerede rengøringspiger – Måske er hun lidt for rutineret, for det vi skulle lave tager normalt omkring 1½ time, men vi brugte 4 timer. Men det var også fint nok, for så får vi løn for 4 timer og ikke 1½ time. Senere fik jeg fortalt at resortet er booket 40 % fra fredag til lørdag, så de dage bliver der helt sikkert masser af arbejde.
I det første værelse skulle vi bare hente noget mad i køleskabet, som var blevet glemt. Derefter var der 4 værelser, hvor vi skulle lave dobbeltsengen om til 2 singlesenge. For at det ikke gik alt for hurtigt, så vi lige 30 minutters fjernsyn i hvert enkelt værelse. Her så vi Stef’s ynglingsprogram. Jeg kan ikke huske hvad det hedder, men det var virkelig vildt. Det mindede lidt om Dr. Phil, hvor de skulle løse et problem. I det her program var problemet typisk, at manden havde været utro med konens søster eller at moderen havde været utro med sin datters kæreste. Herefter kom de ind i rummet og begyndtes at skændtes, og efter et par minutter endte det altid med at de kom op at slås. Der var kun en sikkerhedsvagt på scenen og han skilte dem kun ad, når de kom ned og ligge. Jeg kan godt fortælle jer, at der blev gået til den!
Klokken 1 var dagen gået og vi blev kørt hjem af en af supervisorerne. Nu ligger jeg her og klokken er 3.
Jeg har fri i morgen og torsdag, så i aften skal mig og Jacob spille lidt pool på T-bar.
Det var dagen i dag.
Imorgen skulle jeg gerne op og træne lidt i Fitness centeret, så jeg er klar til at komme ud på pisterne.  


P.S. Idag har jeg også fundet ud af at vi rengøringsfolk har en sodavandsmaskine til fri benyttelse! Det er jo ikke så ringe. 

mandag den 15. november 2010

SNE!

Jeg vil bare lige opdatere folk derhjemme i Danmark. Her i Canada sner det nemlig. Der ligger ca. 5 cm, og det forsætter som var det juleaften i en tegnefilm!

Sov godt - eller godmorgen!

lørdag den 13. november 2010

Dagen jeg gik tidligt i seng.

Så er det blevet lørdag. Det står der i hvert fald på kalenderen. Det føles overhovedet ikke som en lørdag, men det er nok fordi jeg har været på arbejde, og ved at jeg skal arbejde de næste 3 dage. Anyway, det her bliver en kort blog, for jeg er simpelthen fuldstændig smadret og træt efter en hård dag med mange nye og GODE indtryk!
Jeg gik i seng i går klokken 11.30PM efter jeg havde læst manualen om rengøringen, og sov fantastisk til i morges.
På arbejdet fik vi for første gang vores eget værelse. Det vil sige at os 4 som er ved at blive oplært skulle gøre rent på samme sted, så vi kunne hjælpe hinanden. Efter det var gjort fik vi endnu et rum. Heldigvis et lidt mindre et, så det ordnede vi hurtigt. Så var klokken altså også blevet 1 og jeg var hunde sulten. Madpakken har jeg ikke lige fundet ud af hvordan den skal se ud, herover i Canada. Derfor stod den på sandwich med fries til 5 Dollar med de svenske drenge - Det er altså også billigt. Bagefter gik vi op til skibutikken i håb om at vi kunne nå at kigge lidt i pausen. Men damen fortalt, at de først åbner næste fredag.. Så vi gik skuffet tilbage!
Efter frokosten stod den på rundvisning, og her fik vi vist alle de forskellige rum man kunne risikere at gøre rent. Der er 400 værelser på resortet, så… Vi fik også fortalt hvad alle de forskellige bygninger hedder. Det skal vi bruge, når vi selv skal finde ud til værelserne. Men det er ikke lige til, for bygningen har også et bogstav og det er det bogstav, som står på vores skema. Derfor skal man også vide, hvilken bygning der har det bogstav, man skal gøre rent i. Det er forvirrende! Og selvom jeg øvede mig, da mig og Jacob var ude og gå i dag, tager det nok et par dage, inden jeg lærer det.
På vej hjem gik jeg sammen med en pige fra Sydafrika, som også bliver lært op sammen med os andre. Hun fortalte at de faktisk slet ikke er så fattige i Sydafrika. Faktisk lever de mange steder som her i Canada: I huse med vand og elektricitet, og der er hverken tigere eller andre vilde dyr som angriber dem. Jeg fortalte at jeg vidste at landet er det rigeste i Afrika, og det vidste hun faktisk ikke. Hun bor normalt i Captown og havde derfor fået set en masse fodbold i sommers.  
Men der står jo på kalenderen at det er lørdag, så derfor stod aftensmaden på fries, kylling og hvidløgsbrød med Jacob. Nu ligger jeg her i min seng, og vil snart falde i søvn, selvom klokken kun er 8.30. Men hold da kæft jeg er træt! Men det er sikkert også på grund af alle de ting man skal huske.

fredag den 12. november 2010

Første arbejdsdag

Endelig kom dagen! Jeg har set frem til at komme på arbejde og lave noget, så det hele ikke bare går op i druk og fester! Vækkeuret ringede 7.30, men jeg vågnet 5 minutter før – Sikkert fordi jeg var overspændt! Efter et dejlig varmt bad, stod den på havregrød uden sukker. Det er ikke det fedeste, men jeg blev mæt! Og desuden har jeg været nede og købe sukker senere i dag.
Efter jeg havde gjort mig klar, mødtes jeg som aftalt med 2 svenskere ude foran boligen. De skulle også starte i dag. På vejen mødte vi Stef. Hun er en MEGET snaksaglig pige fra Sydafrika, som også arbejder i housekeeping. På kontoret blev vi præsenteret, og da de udlærte rengøringsfolk var gået, fik vi en præsentation af afdelingen og området af 3 meget flinke og sjove supervisorer. De fortalte alt om stedet, fx at rummet vi sad i ville blive omdannet til en bar, og der blev plads til et poolbord - Det lyder jo ikke så ringe.
Bagefter gik vi ud til et værelse som skulle rengøres. Det var virkelig snavset, men ikke værre end så meget andet jeg har set den seneste uges tid.
Jeg må godt nok sige, at der er meget at huske, men heldigvis har vi fået en tyk ”training manuel”. Som jeg skal til at læse efter denne blog. Der vil nok lige gå noget tid, inden jeg lærer alle de engelsk ord for de forskellige rengøringsmidler og de ting som skal være på værelset. Men jeg har tænkt mig at øve det her om aftenen, for det er rimelig vigtigt, når jeg skal skrive sedler til hende, som tjekker om værelset er i orden.

Da vi havde lært at rede seng(det skal gøres på en meget speciel måde), folde viskestykker som en slags pyramide, og putte dynebetræk på(igen på en meget speciel måde), skulle en af os ringe ned til kontoret og bede om et nyt værelse at rengøre. Det blev mig, de andre ville ikke.  Efter lidt hygge snak med manden på kontoret, sagde han at de absolut ikke havde flere rum. Nu var klokken også blevet 12.30, så vi holdt middag. Efter pausen fik vi fri. På vej hjem fik vi den første sne, men det var højest 5 minutter!! ØV!

Efter Opvasken!

Efter lidt afslapning kom Jacob, og han havde helt klart brug for noget frisk luft. Så vi gik ned til købmanden, for at købe sukker til havregrøden. Dernede fik jeg både nudler på tilbud og en iPhonepølse. Den er utrolig nyttefuld, hvis man skal skrive sms’er med vanter på – Det ved folk som har set Natholdet.
På vej hjem gik turen over en hængebro, igennem en minigolfbane og forbi et indianertelt – Jeg kan ikke lige huske hvad det hedder. Derhjemme fik jeg startet ovnen på et program, så den renser sig selv. Jeg havde ikke lige opdaget, hvad klokken var blevet. Og da det tog 4½ time, betød det at drengene måtte finde sig et andet sted at lave mad, eller i det mindste ikke bruge ovnen! Ups! Da mig og Jacob sad inde på værelset gik brandalarmen pludselig i gang, og da vi kom ud stod hele køkkenet i røg! Heldigvis kom en af drengene ud og hjalp mig med at slukke for brandalarmen. Det viste sig at der bare var gået ild i ovnen. Det er meget normalt, havde jeg tidligere fået at vide. Selvom brandalarmen var slukket stoppede det ikke her. Ved siden af brandalarmen sad føleren til dysserne. Der sidder en dysser i hvert et rum i huset, og hvis føleren fik for meget røg, så ville de tænde. Heldigvis begyndte de ikke at sprøjte med vand, og efter 30 minutter var røgen væk.
Drengene fra Væggerløse ringede lige efter, og det var helt tydeligt at det var fredag og at de lå i sprut og var rigtig rigtig meget fulde. Det var godt at høre fra dem, men man kom da også til at savne det.
Samtidig skrev jeg med en dansk pige, som lige nu er barnepige for 2 børn i NYC, og da jeg sagde at jeg nok kom forbi NYC til næste forår, ville hun gerne invitere på aftensmad med hendes værtsfamilie. Jeg tænkte ja tak - Det gælder jo om, at møde de lokale mennesker og kulturen herover.
Bagefter gik jeg over til Jacob, og hjalp ham med at skrælle kartofler. Menuen stod på Kartoffelmos med kødsovs – mumf. Vi fik selvfølgelig lige set en ishockey kamp. Faktisk var det Calgary Flames, som vi skal ind og se senere på året. Som aftalt laver han maden og jeg vasker op bagefter – Og jeg er god til det. Se selv billedet!

Nu sidder jeg her, og skal til at læse manualen om hvordan man gør et værelse rent. Jeg skal møde i morgen klokken 9, og kl. 2 skal jeg købe ski, hjelm og forhåbentlig jakke i deres skibutik sammen med Jacob og 2 svenskere. Derfor får i nok en lille videodagbog i morgen, så I kan se hvad jeg har købt. Godnat. 

onsdag den 10. november 2010

De første dage i Panorama

Så er det blevet onsdag d. 10/11. Jeg har ikke haft tid til at skrive noget de seneste par dage, så derfor kommer der et lille resume om de første dage her i Panorama.
Søndag morgen ankom vi i taxi til Panoramas check ind. Jeg fik nøglen til Monument huset, suite 300, værelse 333. Det er en stor bygning med 4 etager, som ligger 7 minutters gang fra centrum af Panorama. Herfra har man udsigt til ca. 5 bjergtoppe – sikke en udsigt, og noget som man ikke ville opleve i Danmark.
Man siger at førstehåndsindtrykket har stor indflydelse, på forholdet der bliver opbygget. Dette burde mine 2 Australske værelsekammerater nok have tænkt på inden jeg kom. Da jeg åbnede døren ind til vores lejlighed bredte der sig en lugt, af skræl og gamle madrester. I køkkenet var håndvasken fyldt op, på komfuret stod der stegepander som ikke var rengjort og gulvet var sågar også hjemsted for beskidte tallerkner. I hjørnet lå en stor sort sæk, som senere viste sig at være skrællespanden, for den seneste uge. Der var ikke nogle hjemme, så jeg skyndte mig ind på mit værelse, og fik hurtigt smækkede døren efter mig. Her var overraskende rent, og luften var som havde der aldrig boede nogle her. Efter jeg havde pakket ud kom Jacob over og han kunne kun give mig ret, det var FOR ulækkert!
 Vi gik op til centrum, for at kigge os lidt omkring. Det meste var lukket. Det var jo søndag. Men købmanden havde åbent, så vi fik os en god snak med fyren derinde. Og han gav os gratis bacon – det var alligevel for gammelt.
Da jeg kom hjem, var mine værelseskammerater også hjemme. De er nogle rigtig flinke fyre, som bare har et problem med rengøring.
Senere lavede Jacob mad af for gammelt bacon, men det smagte fantastisk og vi fik set en Ishockey. Det er svært at undgå, når de har en kanal som enten sender Ishockey, amerikansk fodbold eller fodbold.
Mandag startede vi med at gå op til centrum for at møde vores manager. Først skulle vi lige underskrive en hel masse dokumenter og en kontrakt. Jeg gik ned i housekeeping department, for at møde mine kommende kollegaer. Det første syn der mødte mig var en stor bar og et pool bord. Jeg fik senere fortalt at det var her man hang ud efter arbejde. Inde på kontoret sad 5 personer og lavede absolut ingen ting, ud over at spise snack, chips og slik. Men det kan jeg også godt vænne mig til. De var meget flinke og efter 10 minutter var jeg på vej ud igen med min nye polo med logoet ”Panorama Village Staff” på. Herefter gik mig og Jacob en tur i området for at lære det bedre at kende, og se om vi kunne finde nogle bjørne – desværre uden held. På vej hjem gik vi ind og fik en kop kaffe. Igen en utrolig flink tjener, som fortalte os en masse om området.
Om aften gik vi på T-bar og fik nogle øl og et par spil pool. Bartenderen fortalte os en masse om stedet og den berømte ”Staff beer”, som bare er en fadøl med rabatter til personalet.
Tirsdag mødte jeg Jacob ude foran bygningerne, og så gik vi endnu en gang på bjørne jagt, men uden held. Herefter havde Jacob og jeg en aftale med en pige som skulle køre os til Invermere. Her fik vi købt dyner og mad til det næste halve år. Supermarkedet lignede faktisk noget fra Danmark. Service var dog en del højere og det var dejligt ikke selv at skulle pakke alle sine varer.
Da vi kom hjem faldt jeg i snak med nogle fra samme hus som mig, de inviterede til fest. Da jeg kom op i lejligheden havde drengene støvsuget og vasket op. Det var super dejligt og da jeg havde købt nye svampe, viskestykker og karklude lignede køkkenet næsten en hel million. Men kun næsten. Herefter kunne jeg gå i gang med at pakke kød, som en rigtig husmor og bagefter var der dømt party! 
De seneste par dage har Snowmakerne lavet sne i døgndrift, så når først der ligger 20-30 cm på pisterne vil gæsterne komme og hverdagen vil se helt anderledes ud.

2. Videodagbog



Så er min 2. videodagbog lavet. Den her gang er den optaget lidt senere på dagen, så forhåbentlig lyder jeg lidt mere frisk og glad - Jeg vil gerne lige understrege, hvis nogle skulle være i tvivl, så er det kanon fedt at være her og da det kun er en brøkdel af tiden vi opholder os i lejligheden, kan jeg godt leve med drengene. Desuden har de også gjort rent idag.

Der kommer blogs fra de sidste par dage imorgen.

mandag den 8. november 2010

"Videodagbogen"

Jeg skulle lige prøve sådan en videodagbog. Det er måske det forkerte tidspunkt at lave den på, men det var helt sikkert meget nemmere.

Dagen med hangovers

Efter den vilde nat, vågnede vi op ½ time inden vi skulle tjekke ud. Vi nåede begge at Skype lidt og kom kun 10 minutter for sent ned i receptionen. Efter endnu en god canadisk morgenmad - Denne gang pandekager - Valgte vi at sætte os ud i lobbyen. Herefter kom vi ikke rigtig videre! Vi sad der i 4-5 timer, og da vi endelig fik taget os sammen for at bevæge os hen til den nærmeste Mc Donald, opdager vi at det regner! Det havde det åbenbart gjort hele dagen, men det var lige gået forbi os.
Vi skulle selvfølgelig bare på Mc Donald, for at se om det er ligesom i Danmark og ja det er det næsten. Big Mc burgerne smager ens, men salgsassistenterne er alle sammen kinesere her. Der er generelt rigtig mange kinesere i Vancouver.
På vej hjem gik vi hen til en bro for at tage lidt billeder og på vej derfra købte vi madpakke i 7Elleven til den 15 timer lange bustur med Greyhound.
Madpakken måtte vi desværre undvære da en vis person glemte den i taxien og vi måtte sulte 15 timer. Men hvad fanden – Taxichaufføren havde nok mere brug for maden end os! Vi måtte betale 100 CAD pr. person for busturen, hvilket vi synes var meget urimeligt, taget i betragtning af det LORT vi kørte med.
Det blev som forventet; jeg kunne ikke sove og fik hørt en masse musik. Næste morgen skiftede vi bus til en lille ”skolebus” og efter en taxi tur på endnu 100 CAD var vi fremme!

Vancouver by night

Så sidder jeg ved computeren igen. Jacob havde brug for en morfar – Han er jo en gammel mand! Imens kan jeg så skrive et indlæg til jer derhjemme i DK.
Så er det blevet fredag d. 5/11. Efter endnu en god Canadisk morgenmadsbuffet, skulle vi tjekke ud. Klokken 11 havde jeg fået rygsækken på, og vi gik nu ud i Downtown, for at finde et billigt hotel. Receptionisten sagde, at vi bare skulle fortsætte op ad gaden. Det var åbenbart lettere sagt end gjort. Vi endte op i ”Businesskvarteret”, hvor et værelse kostede 200 CAD, ca. 1000 kr.
Efter 1½ time opgav vi. Vi var fuldstændig smadret i kroppen, fordi terrænet i Vancouver er meget bakket.
Da vi kom tilbage i lobbyen, brugte vi internettet og wupti, så havde vi de første 3 hoteller. Vi valgte det første og så var der ellers dømt afslapning!
 Efter lidt Skype med Jyde og mor, blev det tid til at få noget middagsmad. Jacob og jeg nåede ikke længere end til Hotellets egen restaurant. Det skal siges at de fleste hoteller med respekt for sig selv har en restaurant/bar, med fjernsyn i hvert et hjørne, som kun sender sport. Her blev det til ca. 5 øl og en masse spil kort(jeg vandt selvfølgelig). Efter en lang snak med den unge tjener om, hvor hun plejer at tage i byen, var vi klar til at begive os ud.
Det var blevet tid til aftensmad, og vi var begge friske på at prøve noget rigtig Canadisk. Efter en gåtur på 20 minutter fandt vi en restaurant, med nogle lækre tjenere(Det er ansættelseskrav i Canada). Maden var god og fed. Efter nogle drinks og en snak med tjeneren om, hvor hun plejer at gå i byen valgte vi at følge hendes råd. På vej tilbage stoppede vi ved en optagelse til en film, og snakkede med betjenten. Vi bliver stadig imponeret, over hvor flinke og gæstfri det canadiske folk er. Som I kan se på billederne var han også rigtig flink.
Første stop var en af de få Natklubber i Vancouver. Natklubben leverede hvad vi havde forventet og da bartenderen ikke kunne finde på flere forskellige drinks at lave, valgte vi at tage imod regningen og gå videre til det næste sted. Det var endnu en Natklub, men folk var underlige og efter ½ time var vi ude igen. Sidste stop var en fancy bar. Vi faldt i snak med 2 piger, som lærte os en masse om Canada, blandt andet at deres ”National drink” er noget stærkt tomat og en masse andre ingredienser.
Da klokken rundede 4 blev jeg smidt ud, fordi jeg faldt i søvn i baren – Jetlaggen er stadig meget hård ved mig! Herefter gik vi hjem.   

fredag den 5. november 2010

De praktiske ting

Beklager, men jeg er forsinket en hel dag.. Jacob og jeg sidder nu på vores 3. Hotelværelse, da vi igen idag er blevet flyttet. Vi har lige været nede i restauranten og har fået et godt måltid mad og 5 øl....

Dagen igår!

Jeg elsker Canadisk morgenmad - Brød, donuts, kage, vafler med sirup og tjenere som er sødere, end de sødsteste danske piger.
Kl. 11 skulle vi møde på Internex's kontor. Jacob og jeg gik i god tid og med hjælp fra receptionisten fra vores hotel.
Vancouver overraskede os! Vi nåede forbi ishockeystadium, hvor Vancouver Canucks spiller - enormt! Herefter kom vi til China Town og selvom vi fik at vide, at vi skulle undgå Hastings street, kunne vi ikke lade være med at krydse den. Sikke et område! Narkomaner og hjemløse fyldte hver en krog på den lange gade.

Det var dejligt endeligt, at få sat ansigt på Marian fra Internex. En lille pige, brun i huden og som nemt kan forveksles med en indianer. Men ligesom alle de andre fra Canada er de sindsyg hjælpsomme.
Udover os kom der 3 svenskere, hvor 2 af dem også skal arbejde hos Panorama Village.
Efter mødet gik vi alle 5 ned til bogerservice og for at lave SIN-nummer og derefter gik vi i banken og for at oprette konto.
Tilbage hos Internex fik vi udleveret kort og regler på arbejdspladsen - Man får 3 timer til at pakke sin bagage, hvis man er sammen med en af gæsterne..
Herefter prøvede vi at få styr på telefon abonnementerne, men det er fuldstændig umuligt! I Canada betaler man for alt. Selv indgående samtaler og indgående sms'er betaler man for. Og har du brug for at ringe 911 betaler man også for det.
På vej hjem, spiste vi mexicansk og senere på aften mødtes vi på en bar og fik os nogle øl og noget ekstra mad. Musikken var høj og jeg bestilte Pommes, men istedet fik jeg 4 stykker tørt brød i en skål, med dertil hørende dressing. Tjeneren mente at jeg havde bestilt 'Humus'.... Næste gang bestiller jeg fryes og ikke pommes.

kl. 12 var jeg færdig. Fuldstændig smadret pga. jetlag, som virkelig kan mærkes hvis man prøver at holde ud til de senere aftentimer.

torsdag den 4. november 2010

Lidt om rejsen

Jeg mødte for første gang Jacob, som jeg skal tilbringe det næste halve år med. Han er en flot fyr, som har sine talegaver i orden. Mit farvel til familien blev som forventet. Det var vemodigt - selvfølgelig var dét det.
Den danske sikkerhedskontrol gik fint og jeg slap igennem uden et stripshow foran 100 af rejsende. Jacob og jeg skulle mellemlande i Heathrow, hvilket havde min største bekymring, fordi jeg før har hørt om turister, som har mistet bagage i netop den lufthavn - Men jeg bagagen kom med mig.

Vi landene i Terminal 5. Enorm lufthavn, det må jeg sige.. Den lever op til sit ryg. Vi skulle selvfølgelig også igennem et sikkerhedsschek der - Her gik den ikke længere, offentligt stripshow af Stefan.. Og jeg undgik heller ikke kropsvisiteringen - Ligner jeg en teorrist?

Jacob var inden afrejsende blevet informeret af sin fætter på 10 år om hvilke fly vi skulle flyve med og hvilke fordele og ulemper der fulgte med. Boeing 747, skulle være et udemærket fly med eget tv og en masse nye film. Her stoppede kvaliteten! Vi havde valgt pladser i flyet bagved dem med ekstra benplads, da der ikke var flere af de gode pladser til os. Hvad vi midlertidig ikke vidste var at de var forbeholdt børnefamilier med spædbørn! (Vi havde hele 5 børn på rækken foran os i alderen fra 1 til 6)  Og ja, de skreg!! De første 2 timer af flyturen, kunne vi ikke høre kaptajnen snakke og knap nok os selv tænke!! Selvfølgelig skal børnene have lov at komme med flyet, hvis de skal noget vigtigt med familien. Men vælger man at tage på ferie med børn i den alder når man ved at flyveturen er på 10 timer, så burde man efter min mening blive hjemme.
Da børnene var blevet trætte (og stille) startede larmen af airconditionen, og ja den sad vi også 1 meter fra. Dejligt! Utroligt nok var desserten helt fantastisk. Jeg er ikke helt sikker på hvad det var, men jeg tror vi fik en vanilje is belagt med en form for kiksekrummer.
Til Venstre for os havde vi en ung flot dame, som bestemt ikke synes om filmene eller noget andet ombord på flyet. Under opstigningen havde hun vældig travlt med at lave negle og smøre sine hænder med duftende creme. Da hele flyet havde lagt sig til at sove og der var mørkt i kabinen valgte den unge dame, at finde sin neglefil frem og tænde lyset, til irritation for mange af de omkring siddende passagerer. Dejligt!

Men vi ankom til Vancouver og efter en mindre kø ved immigrations myndighederne var vi på vej til Hi Hostel i Vancouver Downtown.

Jacob og jeg brugte knap en time og så havde vi tjekket ud igen. Hotellet hedder nu Comfort Inn og er utrolig dejligt med eget bad, 1½ mandssenge, fri internet og en dejlig canadisk morgenmadsbuffet..
Nu vil vi gå ned på pubben og se om der sker noget, see you.

Surprise!

Velkommen til min blog..
Det er første gang jeg prøver det her, så please vær' lidt sød ved mig..

ANKOMMET til Vancouver.. Ja tak!

I er sikkert nogle derhjemme som ikke har sovet alt for meget det sidste døgn, men I kan være helt rolige nu!

...Eller jeg har været i Vancouver 24 timer, men har simpelthen ikke haft tid før nu.. Sorry guys